Luthersk kristendom:
Protestantisme.
Den danske Folkekirke er - lige som de fleste frikirker og andre kristne trossamfund - protestantisk.
De er blevet til efter reformationen - i protest mod den etablerede kirke (på luthers tid var det Den romersk-katolske kirke, der anså Martin Luther for en kætter.) På Jesu tid opstod kristendommen som en jødisk "sekt", der gjorde op med de jødiske spiseregler og andre rituelle forskrifter.
I Apostlenes Gerninger i og Paulus' breve kan vi læse om alle de stridigheder om den rette forståelse, der var mellem jødiske kristne og de nytilkomne, der ikke kunne se meningen med at de kristne skulle omskæres og overholde de jødiske skikke.
I lyset af disse stridigheder er det forståeligt, at fortællingerne om Jesus i evangelierne er blevet en skildring af Jesus som oprøreren. Hans budskab bliver et frihedsbudskab. Et opgør med tempelkulten, farisæerne og de jødiske præster.
På lignende måde var Luthers reformation et opgør med den katolsek kirkes magtkrav, dens dogmer (om pavens og kirkens ufejlbarlighed og hellighed) og dens praksis (klostre, simoni osv.)
Og Luthers svar på al uenighed og diskussion om trossprørgsmål var: AD FONTES. Tilbage til kilderne! - lad os genlæse, hvad der står i Det nye Testamente..
Man mærker det i den kirkelige debat; og i mange af de bedste prædikener, man hører eller læser. Det bliver til i et opgør med vanetænkning, forældede dogmer, upraktiske rutiner, gammeldags tankegange og sprogbrug.
Men fristes til at udforme en ny tese:
SANDHEDEN BLIVER TIL
I OPRØR
MOD
DET VEDTAGNE.
(Og når så sandheden er blevet til
vedtagen sandhed, venter vi bare på oprøret.... )
|
