Alle kender Sankt Peter med nøglerne.
4.
- Hvor stammer disse forestillinger fra ?
Det hænger sammen med de ting, Jesus sagde, da han i sin tid vandrede på jorden.
Han talte meget om Guds Rige.
|
A 4
Der giver forfatteren til Markusevangeliet en kort sammenfatning af, hvad indholdet i Jesus'
budskab var. Der står: Han prædikede Guds evangelium
__________________________________________________________ __________________________________________________________ __________________________________________________________ Skriv her nøjagtigt, hvad der står, at Jesus sagde.
|
Og så kan man jo snakke om, hvad det betyder: "Guds Rige". Det må være noget med, at Gud har magten ligesom en konge i et kongerige. Guds Rige er måske dér, hvor Gud regerer. Eller hva' ?
Og hvad det betyder: "At omvende sig".
5.
Vi synger en sang (en temmelig dum sang, synes vi måske (vi kan også springe den over)):
|
Jeg vil rafle med Sankt Peter, når jeg dør |
Sangen er jo udtryk for, at dem der synger sangen, ikke er bange. De har en egentlig sympatisk frimodighed - de skal nok klare prøven til sin tid, når de dør. De skal nok komme ind, regner de med.
6.
Flere historier om at komme ind i Himmeriget:
Jesus fortalte faktisk også mange små-historier om at komme ind i Himmeriget.
Måske synes vi ikke, der er lige så morsomme.
Hvis vi et øjeblik overvejer, hvad Jesus' indsats*)
egentlig bestod i, så kan vi sige:
2. Han helbredte folk (og andre mirakler)
3. Han tilgav synderne (toldere, synderinder, søvnige disciple osv.)
|
*) Man kan også sige: Han ville finde "prinsen". - Prinsen står altid på bordet foran konfirmand-underviseren, det er Ken (Barbiedukke) eller en anden figur. Og det hænger sammen med, at konfirmand-underviseren på et tidligere tidspunkt har fortalt historien om pigen, der møder en frø (f.eks. i eventyret: Frøprinsen, om pigen, der drog ud i skoven med sin guldkugle..... - se side xxx). Hun har kærlighed nok i sig til at overvinde sin frygt eller afsky, sin fornemmelse af, at det er ulækkert..! - og alligevel kysse frøen. Og altid viser det sig, at: "ingen skabning er så ulækker, så usympatisk eller fuld af problemer, så "fortabt", at der ikke inde bag ved er noget, der er værd at holde af". En smuk sjæl, måske. Prinsen inde bagved. Det var ham, Jesus altid er på jagt efter. Det er ham, Jesus vil redde, det er ham, Jesus ville se, det er ham, Jesus ville lokke frem og vil lære at kende. |
Hvordan gjorde Han det ? Efter alt at dømme gjorde Han det ved:
- 1. At fortælle historier
2. At udføre undere (helbredelser)
3. At tilgive synderne.
Han ville være sammen med afvigerne og de udstødte.
7.
| ************************** | Hvis vi vil gå lidt nøjere ind i de bibelsteder, hvor der tales om Guds Rige eller
Himmeriget, kan vi læse disse tekster fra Det nye Testamente igennem og snakke om dem: Lignelser og billeder om Himmeriget (= Guds Rige) "En anden lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Med Himmeriget er det ligesom med
et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark. Det er mindre end alt andet
frø, men når det vokser til, bliver det større end de andre urter, ja bliver til et
træ, så Himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene".
Matt.13,31-32 "Jesus sagde: Mark. 4, v. 3o Lignelsen om de ti brudepiger: Da skal det være med Himmeriget som med ti brudepiger, som tog
deres lamper og gik ud for at gå brudgommen i møde. Fem af dem var uforstandige, og
fem var kloge. De uforstandige tog deres lamper med, men ikke olie. Men de kloge tog olie i deres
kander sammen med deres lamper. Matt. 25, v. 1-13 "Frygt ikke, du lille hjord! thi jeres Fader har besluttet at give jer Riget. ..." Lukasevangeliet kapitel 12, v. 32 "Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået sin jord; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og gror, han ved ej selv hvorledes. Af sig selv giver jorden afgrø de, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde." Mark. 4, v.26 "Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, han kommer slet ikke ind i det."Markusevangeliet, kapitel 1o, v. 15 "Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget."Matt. 18, v.3 "Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud! Mattæusevanliet, kapitel 7 v. 21 "Guds rige kommer ikke således, at man udvortes kan iagttage det. Ej heller vil man kunne sige: 'Se her!' eller 'Se, dér er det!' thi se, Guds rige er inden i jer.*"*Kan også oversættes: midt i blandt jer.
Mattæusevangeliet, kapitel 6, v. 1o "Men efter at Johannes [Døberen] var sat i fængsel, drog Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde:-Tiden er inde, og Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!" Markusevanligeliet, kapitel 1, v.14 "Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt andet gives jer i tilgift !"Bjergprædikenen, Matt. 6, v. 33 Den rige unge mand.
Og se, der kom én hen til Jesus og spurgte: Mattæusevangeliet, kap. 2o, v.1-16: Arbejderne i vingården. - - - - -
- - - - - |
8.
-
Måske skulle vi nu
spille et rollespil.
Vi vælger én til at være Sankt Peter
og én til at være en stor skurk.
Så stiller vi borde el. andet op, tænder nogle stearinlys, eller på anden måde markerer, at her er Himmeriges port.
Men før rollespillet går i gang, skal vi i fællesskab prøve at lave skurkens historie. Måske kunne vi dele os op i grupper - hver gruppe skal så lave den forfærdeligste skæbne, man kan forestille sig.
Hvad er det værste, et menneske kan gøre? Mord, måske. Eller behandle sine børn dårligt. Overgreb. Forråde sine venner. En stikker fra besættelsen. En Judas. En forretningsmand, der narrer penge fra folk.
Eller vi kunne sætte os den opgave, at det skulle være en teen-ager. En dårlig kammerat. En stikker. En, der har voldtaget eller stjålet eller - eller - - .
Når vi er nogenlunde enige om historien, lader vi rollespillet gå i gang.
Han fortæller sin historie.
Konfirmand-underviseren styrer forløbet med hård hånd.
Før Sankt Peter skal træffe sin afgørelse, skal vi andre lige snakke lidt om, hvad vi synes.
Skal Sankt Peter lukke ham ind - eller hva' ?
Vi må huske, at hvis vi nægter ham adgang, dømmer vi ham til evig grill-stegning ned på risten. I Helvede. I al evighed !
Har han fortjent det ?
Kan vi bringe det over vores hjerte ?
Har vi ikke den mindste smule medfølelse med ham ?
Er der ikke undskyldninger? Var det ikke uvidenhed, tankeløshed, resultatet af en kærlighedsløs barndom ? (Krænkeren er som regel selv blevet krænket som barn, osv.).
Før Sankt Peter skal træffe sin afgørelse, skal han lige lave en øvelse:
"Kontakt dit hjerte. Mærk dit hjerte, området nede i brystkassen, som vi har vores varme følelser i. Følelsen af kærlighed, af medfølelse, forståelse for andre, og varme. Hjertet er et billede på den side af os selv, vi bruger til at forstå og tilgive med"
Vi må hellere alle sammen lave øvelsen samtidig med Sankt Peter, så bliver det lettere for ham/hende.
Nu er vi klar til at fortsætte rollespillet; vi beder Sankt Peter træffe sin afgørelse.
Måske skal vi først undersøge, om "skurken" virkelig angrer. Eller har han stadigvæk et hårdt hjerte ?
Til sidst træffer Sankt Peter sin afgørelse.
Og vi ser "skurken" gå ind i Himmerigets lys - eller måske ender han nede på risten) måske har vi også under forberedelserne fundet en ovnrist eller en havegrill frem, som han kan komme ned og sidde på ..).
Nu skal vi lige tænke os om. Især skal præsten, som ved noget mere om kristendommen, især tænke sig om. For mangler der ikke noget? Måske er rollespillet mere sandt, hvis vi har en tredje skikkelse med.
Nemlig Kristus.
Han døde på korset for at sone alle menneskers synder. Så måske skulle vi anbringe han på en stol ("siddende ved Gud Fader, den almægtiges, højre hånd") inde i Himmerige. Han skal ikke sige noget, men fra hans hjerte skal der udgå varmebølger, ligesom fra en lille radiosender - kærlighed - hen til Sankt Peters hjerte. Sankt Peter skal mærke påvirkningen, mens han/hun træffer sin afgørelse. ...
Hvad var straffen i flg. loven ? (læs 5. mosebog kap. 22, v. 22):
Hvad sagde Jesus ?
Hvad kaldes den holdning ?
Hvad sagde sønnen selv, han havde gjort ? (v.18):
Hvilken straf havde han kunnet vente ?
Hvordan reagerede faderen (Gud) ?
Hvad sagde Jesus om dem, der havde mishandlet ham ? (læs Luk. kap. 23, v.32-34):
Hvad kaldes den holdning ?
Om LOV og EVANGELUM - de to par briller:
A 4
LOV og EVANGELIUM
To par øjene at se med:
:::::::::::::::::******************::::::::::::::::::::::::
*****
LOVEN:*************************************
EVANGELIET:
*****
Straf
***************************************
Medlidenhed
*****
Retfærdighed***************************
******
Kærlighed
1. Synderinden (Johs. kap. 8, v.1-11)
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
2. Den fortabte søn (Lukas kap. 15, v.11-24)
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
3. Jesus på korset. - Fjenderne, han ser
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
9.
|
A 4 *****
Jesus' indsats
A.Jesus' liv1. Han fortalte historier. 2. Han helbredte folk (og andre mirakler) 3. Han tilgav synderne (toldere, synderinder, søvnige disciple osv.) B. Jesus' død 1. Han døde for alle menneskers synder 2. Han satte sig ikke til modværge 3. "Tilgiv dem, thi de ved ikke, hvad de gør"
4.
Han rejste til Dødsriget |
- - - - - - - - -
**)
En kone døde og kom op til Himmerigets port. Dér stod
Sankt Peter.
-Her skal man slå flikflak hver gang, man har været utro, sagde han. Kvinden var ikke bange; hun havde ikke noget i klemme; men hun var svært bekymret for sin mand, der var død året inden. Hun var unægtelig spændt på, om han havde været hende tro.
-Vis mig ind i afdelingen med de utro ægtemænd, bad hun. Der stod en masse og lavede flikflak. Men hendes mand var der ikke. Hun blev meget glad. Men manden var heller ikke i afdelingen for tro ægtemænd. Hun spurgte Sankt Peter, hvor hun kunne finde ham.
-Ham! sagde Sankt Peter, -ham bruger vi som ventilator !
5.
To præster døde og kom op til Sankt Peter; den ene var en glad grundtvigianer og den anden var en lille, from vækkelsesprædikant, der altid havde prædiket moral og holdt sig på dydens allersmalleste sti.
-Der skal være bal i Himmerigets sale i aften, sagde Sankt Peter. -Nu vil jeg præsentere jer for de piger, I skal danse med.
-Du har ført et godt liv, sagde han til den glade præst med det glade budskab. -Du har spredt glæde omkring dig. Du får en ganske køn, livsglad pige.
Men den anden præstetype fik en virkelig veldrejet blondine, varm og veloplagt.
-Øv, der er da heller ingen retfærdighed til, sagde grundtvigianeren.
Men Sankt Peter svarede:
-Du skal ikke blande dig i, hvordan vi dømmer. Hun har ført et ryggesløst liv, nu må hun tage sin straf.
6.
Det var i en lille bjerglandsby. Alle kendte alle. Og alle kendte jøden Schmoll. Man drillede ham lidt til hverdag, men man holdt også af ham. Så da det en dag skete, at der udbrød et kæmpemæssigt skybrud, drog man forbi hans hus for at se, om alt var vel.
-Jeg stoler på min Gud, sagde Schmoll.
Det regnede og regnede i dagevis. Efterhånden begyndte vandene at stige. Snart var de laveste huse aldeles under vand, og folk måtte evakueres i både.
Schmoll var ikke bange. Selv da syndfloden begyndte at nå op til hans hus, der lå et stykke op ad bjergsiden, ville han ikke stige op i den lille robåd, der kom for at hente ham.
-Jeg stoler på min Gud, sagde han. -Jeg har bedt min Gud om hjælp, og han vil sende hjælp.
Snart var vandet steget, så Schmoll kun kunne opholde sig på taget. En større motorbåd kom forbi.
-Kom dog med, sagde man.
-Jeg stoler på min Gud, sagde Schmoll. -Han vil sende hjælp.
Da Schmoll sad i vand til halsen, kom der en helikopter for at redde de sidste nødstedte.
-Jeg har hele mit liv sat min lid til Herren, sagde Schmoll. Og jeg har bedt ham om hjælp. Skulle jeg så ikke stole på min Gud ..!
Så døde Schmoll.
Og Schmoll kom op til Himmeriges port. Der stod Gud.
Schmoll var godt fornærmet.
-Her har jeg bedt dig om hjælp, siger Schmoll til Gud. "Herren er min hyrde, mig skal intet fattes" - det stolede jeg på. Men Du hjalp mig ikke, siger han anklagende.
-Jamen Schmoll, sagde Gud Herren og tog Schmoll om skulderen. -Kom nu ind, så snakker vi om det. Jeg sendte dig først en robåd, så sendte jeg dig en motorbåd. Og til sidst sendte jeg dig en helikopter. Hvad forlanger du af mig - mirakler ...?!
7.
Det fortælles, at lægen og sognepræsten i den lille provinsby spillede kort hver onsdag. Lægen var fritænker, og han holdt meget af at drille præsten. Og i længden var det trættende. Vi ved godt, hvor irriterende det kan være med disse selvhævdende ateister.
Lægen sagde.
-Kan det nu være rigtigt, dette med at Jonas blev slugt af en hval?
Præsten trak på skulderen.
-Jamen tror De virkelig selv på det?
-Tja, sagde præsten. -Det får vi nok ikke at vide med sikkerhed, mens vi lever. Men jeg glæder mig til at spørge ham, når jeg kommer i Himmerige.
Lægen, som jo slet ikke var så sikker på at der overhovedet var noget Himmerige, blev ved.
-Hvad nu, hvis Jonas slet ikke er der? sagde han.
Så sagde præsten:
-Så må De virkelig selv spørge ham !
8.
Der var en meget rig mand, der var meget hård i sine forretninger. Selskabstømmer osv. En led karl. Engang, mens hans levede, fik han dårlig samvittighed over alle de mennesker, han havde udbyttet og drevet ud i ulykke, så han gik ind i kirken og fandt en præst.
-Jeg har sådan en dårlig samvittighed over mine synder, sagde han. -Er der ikke en måde, hvorpå jeg alligevel kan sikre mig, at jeg engang kommer ind i de himmelske boliger?
-Giv mig 5o.ooo dollars, sagde præsten. Så skaffer jeg dig en nøgle, der passer til Himmerigets port. Så kan du til enhver tid komme ind, uanset hvad de siger.
Den rige mand betalte - og fik nøglen.
Og som det jo sker for os alle: En dag døde han. Og hans sjæl stod nu foran den himmelske faders bolig - med sin nøgle i hånden. Han prøvede at åbne døren. Nøglen passede fint i låsen. Men døren ville ikke gå op.
-Mon jeg er blevet snydt af præsten, tænkte han.
Men da fik han øje på en elektronisk anordning ved siden af låsen. Og ovenover var der et lille skilt, hvor der stod:
"På grund af misbrug er vi gået over til magnetkort.
Den himmelske Fader."
9.
Sognepræsten i et lille landsogn døde og kom op til Sankt Peter. Samtidig traf det sig, at også degnen og landsbyoriginalen, Jens, netop kom til Himmerigets port. Sankt Peter stod ved en mægtig kløft, og over svælget gik en spinkel bro. På den anden side lå Himmerigets port. Sankt Peter sagde:
-I skal igennem en prøve, før I kommer ind i Himmerige. Kan I se broen der. Midt på broen er der en lem, og denne lem åbner sig, hvis I tænker så meget som én syndig tanke, mens I går over broen. Så forsvinder I ned i afgrunden. Og ovre på den anden side af broen står Madonna - ikke den Madonna, men popsangerinden.. - i en karakteristisk attitude, kun iført trusser ..!
Præsten strammede sig op. Han holdt tungen lige i munden, gik ud på broen - og kom frelst over. Degnen tog det lidt roligere.
-Når han kan, så kan jeg også, tænkte han, skød hjertet op i livet - og kom frelst over. - Så måtte Jens jo også til det. Han var ikke glad ved tanken, men efter at de andre to var gået over, så ..- Jens gik. Og lemmen holdt.
-Tillykke, tillykke! råbte Sankt Peter og løb efter de tre mænd for at komme over til porten og åbne den for dem ind til Himmerige. - Og så faldt han igennem..!
1o.
Der findes en gammel legende - fra den jødiske fortælletradition - om rabbi Shammaj. Han døde og kom op til Himmerigets port. Der mødte han Gud, som stod som dommer og tog stilling til, hvem der skal lukkes ind i Guds rige og hvem ikke.
-Nå, siger Gud. Hvordan har dit liv været?
Rabbien er en forslidt, ydmyg mand. Han ryster beklagende på hovedet, det har ikke været for godt.
-Nogen Moses var jeg ikke, siger han.
-Nå, siger Gud.
-Og nogen Elias var jeg så sandelig heller ikke. Han bøjede hovedet.
Han har nu nævnt de to store idealskikkelser fra jødedommen. Den jævne rabbi Shammaj kunne ikke leve op til forbillederne.
-Nej, det må jeg give dig ret i, svarede Gud. -Du var ingen Moses, og du var ingen Elias. - Men nu har jeg jo ikke skabt dig som Moses; og jeg har ikke bedt dig være Elias. Jeg har skabt dig som rabbi Shammaj. Og jeg spørger dig: Hvordan var du til at være Shammaj ??
11.
Det fortælles, at en mand døde og kom op til Sankt Peter. Han havde ført et ryggesløst liv.
Manden var meget angerfuld.
-Det er jo ikke så godt, sagde han.
Sankt Peter sagde:
-Pyt, kom du kun ind. Her fører vi ikke sådan regnskab!
Så kom manden ind i Himmerige og skulle se sig om. Det første han så, var en mur med groft tilhuggede sten. Foran stod en lang række mennesker og bankede af al kraft hovedet ind i muren. Manden blev meget forskrækket.
-Jeg troede, det var Himmerige, jeg var kommet til!
-Det er det også, sagde Sankt Peter.
-Jamen hvem er så de mennesker ?
Sankt Peter svarede:
-Det er alle dem, der troede, vi førte regnskab !!
12.
En mand, der havde færdedes meget i kirkelige kredse, faldt om af et hjerteslag og døde. Snip snap snude, så var historien ude. Men nej, den var slet ikke ude, for sjælen svang sig fri og kom op til Himmerigets port. Der stod Sankt Peter. Han bød manden velkommen og tilbød ham at komme ind.
-Du har været en tro arbejder i Herrens vingård, sagde han til sjælen.
Inde i Himmerige blev den afdøde så vist rundt. Der var mange gyldne sale.
-Og herinde har vi så afdelingen for det kirkelige miljø, sagde Sankt Peter. -Rummene er skarpt opdelt. Her sidder de grundtvigske, her er de højkirkelige - og i det næste rum sidder tidehvervsfolkene og diskuterer hinandens standpunkter. Men tys! når vi går forbi det næste rum, må vi være helt stille; for dér sidder de vakte fra Indre mission, og de ville blive så skuffede, hvis det gik op for dem, at de ikke er helt alene ..!
13.
Det fortælles, at der engang i Danmark var en viking, der på sine gamle dage havde besluttet sig til at blive døbt. Det var dengang, da kristendommen vandt indpas i Norden. Han spurgte munken, som skulle døbe ham, om han nu var sikker på, at han kom ind i Himmerige.
-Ja, du kan være helt sikker, sagde munken.
Men før dåbsceremonien skulle finde sted, kom den gamle hedning hen til munken. Han havde tænkt på, om nu også hans far var kommet i Himlen.
-Nej, det er han ikke. Han er jo ikke døbt, svarede munken.
Så spurgte han om sin mor og sin bedstefader. Nej, de var heller ikke i Himmerige. Hans morbrødre da?
-Nej.
Manden blev ved. Han gennemgik alle sine slægtninge, der var gået heden. Munken rystede på hovedet. Det var jo udøbte hedninger alle sammen.
-Men du kommer i Himlen. Glæd dig dog. Nu bliver du jo døbt.
Men den gamle viking aflyste dåben. Det var gået op for ham, at han ville blive meget ensom i Himmeriget. Uden slægten og vennerne fra fællesskabet var der ikke noget ved det.
14.
Det fortælles, at en meget from sjæl, en ægte from sjæl, gik rundt inde i Himmerige. Han mødte mange, som han mente på ingen måde hører til oppe i Himlen. Han undrede sig. En dag gik han hen til Sankt Peter.
-Hvorfor er de mennesker her, de passer slet ikke ind, spurgte han.
Sankt Peter gav ham ret. Der var ingen som helst rimelighed i at have den slags mennesker gående i Paradiset.
-Og jeg har ikke lukket dem ind, sagde han.
-Jamen hvorfor er de der så ?
-Lad os gå til Kristus selv, og spørge, sagde Sankt Peter.
Så gik de to hen til selveste Frelseren. Jesus sagde:
-Det undrer oprigtigt talt også mig. Det er heller ikke mig, der har lukket dem ind. Faktisk synes jeg heller ikke, at de burde være her. Der må da være nogen retfærdighed til.
Men så tilføjede han:
-Men hvad skal jeg gøre?! Lad mig sige jer det som det er. Det er min mor. Hun lukker den
slags mennesker ind af en bagdør !
15.
Ulrikke Meinhof kom op til Himmeriges port.
(Hun var én af lederne i 7o-ernes værste terrorist-bander: Den berygtede Bader-Meinhof-gruppe, tyske venstre-ekstremister, mærkværdigt fanatisk revolutionære.)
-Her kommer du ikke ind, sagde Sankt Peter straks. -Folk som dig lukker vi under ingen omstændigheder ind. Der må være grænser.
-Ind ?! svarede Ulrikke Meinhof. -Det er ikke overhovedet ikke spørgsmålet. I har 1o
minutter til at komme ud, alle sammen !!
xxx)
Ang. Frøprinsen:
Eller man kan fortælle det norsk/danske folkeeventyr: Prins Hvidbjørn fra Asmussen og Moe eller
det danske folkeeventyr: "Kong Lindorm" eller det absolut universelle eventyr om Skønheden og Uhyret,
som findes i forskellige udgaver over hele verden....
Se min bog "Frøer og farisæere - eventyr og evangelium, set i lyset af Jung. (Klitrose 1992)
Man kan fortælle Brd. Grimm: "Frøkongen" (andre steder kaldet frøprinsen eller "pigen med
guldkuglen") om prinsessen, der keder sig og derfor må drage ud i den mørke, ukendte skov. Dér
mister hun "det vigtigste i livet" dvs. guldkuglen, og frøen redder den op for hende. Til gengæld vil
denne ensomme skabning "sidde ved hendes bord, spise af hendes tallerken, drikke af hendes
bæger - og sove i hendes seng om natten". Dét volder naturligvis nogle problemer at få disse
dyriske, frastødende kræfter integreret, men da prinsessen endelig får
"kysset frøen", sker forvandlingen:
Ingen skabning er så langt ude, så frastødende eller så fortabt, at der ikke inderst inde er en kerne,
der er værd at holde af.
==============================================================