En lille historie:
Kernen På Rønshoved Højskole
underviste jeg i
religion. Vi havde et fag, der hed "tro og tanker". Når jeg til
indledning spurgte eleverne, hvad de ønskede at beskæftige sig med, var
det mest det alternative, der havde deres interesse; og indianernes
religion og den slags. De var som regel ikke motiveret for at høre om
kristendommen. Det slap de nu ikke for.
En vinteraften sad jeg ved et
bord i hall'en og fik et glas rødvin, mens eleverne festede i
Pejsestuen; det gjorde jeg ofte, for det gav lejlighed til, at elever,
der ville, kunne få en snak. På et tidspunkt sad jeg med tre elever fra
religionsholdet. Vi blev enige om, at vi på vores hold skulle ind til
kernen - som en ung fyr formulerede det. Dét skulle formålet
med religionsundervisningen være. Dét med Gud. Det var dét, det drejede
sig om.
Det var jeg helt med på.
Nu var der på holdet en
pige, hvis familie stammede
fra Polen, og som var blevet opdraget katolsk. Det var i det hele taget
et broget hold, med de forskelligste forudsætninger. Én var fra Jehovas
Vidner. En tredje havde en mor, der havde søgt tilflugt, som det
hedder, i buddhismen. To af de unge havde en fast meditationspraksis.
Flere andre havde eftertrykkeligt fået deres forhold til kristentroen
ødelagt af en indre-missionsk, glædesfornægtende opdragelse i
Vestjylland. Så der var stor skepsis overfor den kristne tradition.
Men alligevel var
spørgelysten stor.
I timen efter vores snak over et glas
rødvin indledte den katolske pige med et spørgsmål om nadveren - det
anede hende, at der var væsentlig forskel på Den katolske Kirkes og
Folkekirkens opfattelse af nadveren. Og det er der jo.
De
fleste lutherske teologer - som jeg - tænder på det spørgsmål.
Jeg kom med et langt og
engageret svar. Jeg følte, at nu kunne jeg endelig finde anvendelse for
min uddannelse. Jeg huskede tydeligt, hvad der stod i Prenters dogmatik.
Så jeg gik op til tavlen
og kridtede fronterne op, talte mig varm.
- Og pludselig,
mens jeg talte, slog det mig, at på den måde kom vi ikke ind til
kernen. At stå ved en tavle, midt i kridtstøvet, og redegøre for
forskellen i to konfessioners nadverlære var at være i fuld fart
centrifugalt væk fra det kristne evangeliums
kerne.
Hvad kernen er, kan være svært at formulere. Det vil være fremgået af
forsøgene her i bogen... Men ét er sikkert: At beskæftige sig med
læremæssige forskelle og teologisk polemik fører ikke til nogen ægte
forståelse. Det fører væk fra kernen, væk fra den kristne tros
mysterium.
Citat
fra Peter Værum: VED HIMMERIGETS
PORT -
anekdoter og evangelium om, hvordan man kommer ind i
Guds Rige. (Klitrose 1998).
|
