Skyggen er et begreb, som C.G. Jung skabte. Skyggen er en arketype.
Alle har en skygge.
Det er personlighedens ukendte, underbelyste bagside.
Til daglig identificerer vi os med vores jeg - som pæne, anstændige borgere med vores pæne facade (- denne facade, vores personligheds yderside kalder Jung PERSONA og den afspejles i drømme om tøj, sminke, teater, huse der bliver kalket, smykker der bliver hængt på facaden osv.). - Men vores personlighed rummer jo mere end vores jeg - det er lige præcis det, som drømmene er symptom på..!  Vores samlede personlighed - SELVET - rummer også det fortrængte, det mindre pæne, det uanstændige og alt det, som ikke er accepteret i det bedre selskab og af vores egen moral.
Skyggen !
H.C. Andersens eventyr om Skyggen er et godt eksempel:  Det handler om en idealistisk digter, der drager til de varme lande for at skrive om det gode, det sande og det skønne.  Det er, hvad han er optaget af. Nede i syden koger lidenskaberne jo, sanseligheden, det varme blod - men nej! Denne digter vil kun kendes ved det gode, det sande og det skønne.
Han bor i en smal gade - og overfor er der et hus, hvor man om natten hører forførende musik, man aner der er vin og blomster og bægerklang, og en varmblodig jomfru. Men digteren vil ikke kendes ved sin tiltrækning, sit begær, sin sanselighed. Dette skildres ved, at hans skygge kastes over på huset. Den har ingen hæmninger; den frigør sig og tager for sig af retterne ovre hos jomfruen til festen. Beruselsen, lidenskaberne. De er der jo ..!  Ikke kun det gode, det sande og det skønne.

- - Sådan set er der ikke noget galt med skyggen. - Alle har en skygge; det er ikke altid den sanselige side af os selv, vi fortrænger og fornægter; det kan være alt muligt. Alt det, vi ifølge vores egen selvopfattelse ikke er.  Men alle har en skygge.
Det er kun ved at være fortrængt, fornægtet, at den volder problemer; som alt fortrængt psykisk materiale (som allerede Freud påviste...) forstyrrer den og gør jeg'ets adfærd tvangspræget. neurotisk. Men hvis skyggen bliver integreret, dvs. anerkendt af jeg'et og accepteret: "Sådan er jeg også" - så mister den sin dæmoniske magt. Den væmmelige frø i eventyret skal kysses, så forvandler den sig til en smuk prins eller prinsesse.
Derom handler den første bog, jeg skrev: Frøer og farisæere !

I drømme afspejles skyggen typisk af en anden person, en skummel person, der måske forfølger os. (Om forfølgelse, flugt m.m. - se indhold og forhold i drømme). Som regel er det en person af det samme køn som os selv, der står for alt det, som vi "bestemt ikke" er !  
Men vi husker drømmeregel nr. 1: Alle optrædende, skikkelselser, bygninger, rekvisitter, i vores drøm,  er sider af os selv.
Hvis vi ikke husker dette, mistolker vi drømmen.