DRØMMETYDNING PÅ SYMBOLTOLK.DK
m

DRØMMEBREVKASSEN

Drømmetydningens regel
nr. 1

FOREDRAG OM DRØMME


Lidt teori: Indhold og forhold i drømme.
Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.

Mere om drømme

Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen

PSYKOLOGILÆRERSERVICE

KONFLIKTLØSNING

ANDRE FOREDRAG

FORTÆLLESIDERNE

TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED

PILGRIMSSIDEN


FAQ: Er drømme ikke bare noget kemi inden i min egen hjerne ? - Jo da, og

Når man ikke kan huske sine drømme


Familien er død, integrationen (?) leve !

 

Hej, jeg hedder Sille Olesen.
Jeg er 16 år gammel og går i skole i K.... .

Jeg har det problem, at jeg nogle gange virkelig får et slemt mareridt og det gør at jeg kan vågne op og begynde at græde fordi det er så slemt.
Det ene mareidt er om min familie, jeg har haft det det igennem mange år nu, det handler om at jeg bor sammen med min familie, hvor så alle bliver slået ihjel, og så jagter personen mig, og prøver at slå mig ihjel, når jeg så vågner og tror det er væk, ligeså snart jeg falder hen igen så kommer mareridtet igen, lige der fra hvor jeg vågnede..
Personen jagter mig og vil voldtage mig, jeg prøver at gemme mig over alt, men det som om han finder mig, og til sidst i mareidtet siger han imens han prøver at finde mig "nu skal Sille sove", hvor han har kniv i den ene hånd og pistol i den anden hånd.
Det er virkelig ubehageligt.

Med venlig hilsen Sille
(navnet er ændret, som i alle eksemplerne).

SVAR:

Hvordan ville dit liv se ud, hvis du ikke havde din familie ?
At drømme om "familiens" død betyder naturligvis ikke, at det var godt, hvis den ikke var der - men jeg gætter på, at der er noget i dit forhold til din familie (f.eks. kunne et gæt være: overdreven afhængighed eller misbrug eller et fuldstændigt urealistisk billede af familien eller - eller - - At drømme om nogens død, betyder at deres rolle er udlevet, noget nyt skal til at begynde. Og det behøver ikke at være så galt igen.
Men i dit tilfælde er det åbenbart meget angstprovokerende.

Og det hænger velsagtens - måske - sammen med "den grimme mand", der vil voldtage/dræbe/forfølge dig. Du må huske drømmetydningens regel nr. 1: "Alle personer, skikkelser og ting i din drøm er sider af dig selv". Det kan være svært at fatte (især hvis man ikke kender noget til Jungs begreb om SKYGGEN), men den mand, der overskrider dine personlige grænser, må du selv ta' ansvaret for: Du må se at "lære ham at kende" - det er givetvis en side af din personlighed (og vi rummer jo alle mange forskellige sider i vores personlighed), som er angstprovokerende - men ikke desto mindre: Problemet har stået på i mange år; konflikten mellem dit bevidste selvbillede og alt det, der rumsterer i underbevidsthedens dyb - den konflikt er voldsom.

OG én ting til: Pas på ikke at falde i søvn ! Søvn er tit en eksistentiel ubevidsthed. At sove i sit liv er noget, vi alle skal undgå. At være vågen er at være opmærksom, bevidst, ansvarlig, voksen.

Håber du kan bruge noget ag det her, trods de mange gæt. På mig virker det, som om det er en drøm, der afspejler nogle drastiske indre konflikter, så måske ku' det komme på tale, at du gik mere i dybde, talte med en psykoterapeut el. lign.

Held og lykke !
Peter Værum