1o REGLER for menneskelig
kommunikation
af Mogens Jacobsen
1.
Tal for dig
selv.
Sig ikke: "Man
kan - . ." "Mange synes nok...",
"Enhver kan da se at...". "Alle er
vist enige om...".
Sig i
stedet: "Jeg kan...". "Jeg synes...".
"Jeg ser...", "Jeg mener at..."
For
det er jo dig, der ser, føler, mener
og ønsker. Dine egne følelser og
meninger er desuden det eneste, du
virkelig ved noget om. Dit ansvar i
samværet er at være dig !
Hvis
du ønsker at inddrage andre, så bed
dem om at tale for sig selv.
Du
kan aldrig have uret, når du udtrykker
en personlig oplevelse, - så start med
at være det, du er, - før du prøver på
at blive det, du ikke er endnu. Tør du
ikke tale for dig selv, så sig det, -
og du er allerede godt på vej.
2.
Bed
om det, du vil have.
Leg
ikke en rollespillende gætteleg med
andre. Det er dit ansvar overfor det
gode samvær - og dermed overfor dig
selv - at du udtrykker dine ønsker og
behov. Hvem kan egentlig gøre det
bedre ? Ved at bede om det, du synes,
du behøver, giver du andre det bedste,
de kan få fra dig: - klar besked om
noget i dig selv.
Betragt andre som voksne mennesker,
der kan sig klart "ja" og "nej" til
dig.
3.
Nægt
at give det, du ikke har lyst til at
give.
Giv
ikke tilgivelse, når dine inderste
følelser ikke er parat til det. Giv
ikke støtte eller medlidenhed, hvis du
er i tvivl. Giv ikke tilsagn, som du
ikke straks føler, at du vil indfri.
Lad ikke som om du forstår, hvis du
ikke gør.
Lad
ikke som om du elsker, hvis du ikke
kan, vil , tør eller har lyst til det.
Det
er en hån mod dine medmennesker, hvis
du giver dem din falskhed.
Og en
selvforagt vil vokse i dig - fra den
ene forstillelse til den næste.
Et
klart "nej" kan være det kærligste, du
kan give andre, - hvis det er en ægte
meddelelse om dig selv.
Kærlighed
er konstant at meddele, hvor du nu
står.
4.
Giv
fuldstændige meddelelser, ikke bare
halve.
"Jeg
er rasende på dig" - er en klar,
personlig meddelelse, men den er for
fattig, fordi den fortæller for lidt
om dig selv, og fordi den afbryder
kommunikationen - eller indbyder til
afbrydelse. Hvis du vil lukke af, så
sig det. Giv ellers en fuldstændig
meddelelse, f.ex.: "Jeg føler mig
rasende på dig lige nu - jeg har
virkelig hjertebanken, og jeg føler
mig samtidig bange for at sige det
her; for jeg synes, du har magt til at
skade mig''. Så er der flere måder ,
angst i samværet og magtstruktur at
tage fat på.
Halve
meddelelser bærer hovedansvaret for
brud, som ingen ønskede.
5.
Undgå
undskyldninger.
Undskyldninger
er ét af manipulationens ledeste
våben. Undskyldninger benyttes næsten
altid som led i en studehandel. Det
underforståede budskab er: "Når jeg nu
siger undskyld, så kan du da ikke
1længere tillade dig at vise din vrede
imod mig, - i hvert tilfælde ikke uden
at få dårlig samvittighed. Mens jeg på
den anden side slipper for at ændre
noget ved mig selv, - jeg kan jo bare
sige undskyld igen næste gang.
Undskyldninger
er en af de smarteste
undvigelsesmanøvrer, vi overhovedet
har, nar vi vil undgå konfrontation og
selvindsigt. Hvis du virkelig mener,
at du har opført dig forkert, så kan
du jo præcis fra nu af vælge at opføre
dig anderledes.
Hav
ikke dårlig samvittighed - det er
spild af tid.
6.
Gå
fra al tale om fortid og fremtid til
nutid.
Det
kan også siges på denne måde:
Du
skal kunne være dig selv i her-og-nu
situationen, før du kan gøre op med
fortiden og behandle fremtiden.
Frygtsomhed
og selvusikkerhed dikteres så at sige
altid af forventninger til fremtiden.
Og mange undskyldninger, der er
blokerende for personlig udvikling og
åbenhed, begrundes i fortiden. "Lige
fra jeg var lille har jeg ikke kunnet
det her, fordi...."
Hermed
er ikke sagt, at vi skal give afkald
på fortidens erfaringer eller undlade
at p1anlægge fremtiden, - blot at vi i
et udviklende samvær med de mennesker,
vi er sammen med lige nu og her, skal
kunne koncentrere os om virkeligt at
være både legemligt og psykisk til
stede, - og afstå fra de fristende
muligheder, der ligger i at benytte
fortidens undskyldninger og fremtidens
ængstelse til flugt fra de andre og
fra dig selv.
Fortiden
er gået, - og fremtiden er ikke kommet
endnu, - hvad kan du gøre lige nu, og
hvordan er det for dig ?
Man
kunne også sige det på denne måde:
Livet består af en lang perlerad af
nutider. Hvis du aldrig kan være helt
og fuldt i nutiden, så kan du aldrig
helt og fuldt møde andre og aldrig
helt og fuldt være i live.
7.
Gå
fra det generelle til det specifikke.
"Ingen
kan lide mig" "Nævn én her, som ikke
kan lide dig, og lad os tale om det".
"Mig
er der aldrig nogen, der tager
højtideligt''. "Hvem her tager dig
ikke højtideligt lige nu ?"
"Man
er jo altid bange i visse
situationer". "Er du bange lige nu ?"
"Forældre
forstår aldrig noget." På hvilket
område føler du dig ikke forstået af
dine forældre ?"
"Jeg
tror ikke, vi har lyst til at gå
videre med det her nu." "Har du selv
lyst til at standse her?''
8.
Gå
fra spørgsmål til personlige udsagn.
Naturligvis
skal vi spørge andre mennesker om
ting, vi virkelig ikke ved, eller
ting, vi personligt ønsker fra dem.
Men mange spørgsmål dækker over enten
at spørgeren udmærket kender et svar
på spørgsmålet, eller ønsker at bringe
den udspurgte i fedtefadet, eller
ønsker at tækkes den udspurgte - eller
helst ser diskussionen blokeret nu -
eller vil vise sin klogskab for alle
ved at stille begavede og
intellektualiserende spørgsmål.
"Tror
du da, at denne plan kan gennemføres
?" "Sig hvad du selv mener om planen".
"Har
du det ikke skidt ved den måde, vi
kører det her på ?" "Hvordan føler du
selv, du har lyst til at køre det ?"
"Tror
du ikke at Niels ville finde det her
lidt mærkeligt ?" Niels er her jo
ikke.. - sig selv om du finder det
mærkeligt.
9.
Slå
af og til hjernen fra, og lyt til
din krop.
Vi er
i vid udstrækning oplært til at klare
os på et rollespillende, intellektuelt
spilfægteri, hvor kommunikation mere
ligner en skakkamp end et menneskeligt
møde. Hænderne kan ryste, hjertet
banke, munden blive tør, maven snøre
sig sammen, musklerne gøre ondt af
spænding, - samtidigt med at
computeren i vores hjerne indædt
kræver ro og orden, forsvar,
undskyldninger og bedrevidende facade.
Det
er en ynk at se, hvordan de fleste
mennesker i vor kulturkreds strider
sig frem i denne
personlighedsspaltning. Og hvordan
mange bliver direkte syge af det.
Stands
op og føl efter, hvordan din krop har
det, hvad den siger dig. Her har du
væsentlige meddelelser om, hvor du
står, hvad du vil og ikke vil og hvad
der er bedst for dig.
Giv
personlige meddelelser om det, du så
fornemmer. Oplev igen dig selv som et
samlet, helt væsen, hvor
kommunikation, følelser og handlinger
samles til et harmonisk hele.
10.
Spørg
mindre "Hvorfor?" og mere "Hvordan?"
og "Hvad?".
Hvis
du spørger andre om noget, der
virkelig drejer sig om ægte kontakt,
om noget du vil have eller behøver at
vide, - så må langt de fleste af dine
spørgsmål starte med et "Hvordan?"
eller "Hvad?". Sådanne spørgsmål er
nemlig langt mere procesorienterede og
samtidigt her-og-nu orienterede.
De
sigter på at forstå handlingsforløb,
holdninger, og de vil bringe dig
nærmere medfølelse (eller bedre:
samfølelse) med andre som totale
personer.
Spørgsmålet
''Hvorfor?" lægger altid op til
forklaringer (bortforklaringer) og
historie eller formodninger (flugt ud
i fortid eller fremtid). Desuden er
"Hvorfor?" en stærk stimulans for
computeren - ikke for følelserne.
F.eks.
"Hvorfor er du så mærkelig i aften?''.
Hellere: Hvordan har du det egentlig
lige nu?'' - eller bedre: "Jeg føler
mig utryg lige nu; jeg vil prøve at
sige, hvad det er ved dig, der giver
mig den følelse''.
[fra
"Socialpædagogen" nr. 8 1975 - en
artikel af Mogens Jacobsen.]
