Soldaten i "Fyrtøjet" må en tur ned i sit eget ubevidste og se, hvad der huses dér. Bagefter må han gøre op med moderen, befrisig fra de bånd, der hindrer ham i at drage videre ud af sin (udviklings-)vej. Han drager sablen. Hug.

-Der lå hun !

I eventyrene optræder der hunde, der skal ses i øjnene. Og trolde, der skal kaldes ved navn. Nisser, der forstyrrer. Drager, man må kæmpe med. Frøer, der skal kysses.

Så man forstår sådan set godt menneskers modstand mod at beskæftige sig nærmere med deres sjæleliv. Det første man støder ind i, er som regel af ubehagelig karaktér. Det gælder også drømmene. Vidste man bare, hvilket skrin af guld, der venter på at blive fundet, når man har set hunden i øjnene !

Slægtskabet mellem drømmes og eventyrs symbolik er slående.

også i drømme forfølges vi af uhyrlige væsner. Men jo mere vi flygter, desto nærmere kommer de. Drømmen siger: Du er pa flugt fra dit eget ubevidste - men du kan ikke flygte.

Såvel eventyr som drømme er billeder, der opstår på grænsen mellem bevidst og ubevidst. Drømme skaber billeder af det personligt fortrængte og oversete, eventyrene handler om det socialt fortrængte og det kollektivt ubevidste.

Børn elsker at høre eventyr..

Eventyret om TORNEROSE foregår ved et fornemt hof. Man serverer kun på guldtallerkener, og den ydre facade betyder åbenbart meget. I C.G. Jungs terminologi: Der er problemer med Persona. For da der skal være barnedåb, og man ikke har tallerkener nok, vælger man at holde den ene gudmoder ude. I ste-det for at sige "Hvor der er hjerterum er der også husrum", prøver man at redde det blankpolerede selvbillede ved at for-trænge den 13. gode fé - og hun var en god fé. Indtil hun på den måde skulle være usynlig, fortrængt, glemt, for at den officielle, fisefornemme overflade kunne bevares. Så forvandler hun sig til en ond furie, der udstøder en forbandelse.

Hvilke besværligheder kunne Tornerose ikke have undgået, hvis hun var vokset op ved et hof, hvor man ikke skulle feje alle ufuldkommenheder ind under gulvtæppet ?1 En oplagt case til familieterapi.

Hvor dæmonisk det bliver, når et individ ikke vil tage ansvaret for sine egne mørke, uafklarede sider, kan man læse i H.C. Andersens gotiske novelle: "skyggen".

SKYGGEN er Jungs begreb for personlighedens underbelyste del. At integrere skyggen er første skridt i en individuationsproces - vejen til at blive et helt menneske. Næste fase er mødet med prinsessen - vor bedre halvdel. Integrationen af ANIMA. Når prinsen er forenet med prinsessen, kan de vende hjem... Og "hjem" kan man roligt forstå i den gamle, religiøse betydning af ordet. Man er nu sig selv.

Hvis man vil bringe mening ind i sine drømme, er første og vigtigste fortolkningsregel følgende:

Alle personer og figurer i din drøm er sider af dig selv.

Hvis du bliver forfulgt af en rasende forbryder i dine drømme, går der måske et lys op for dig i det øjeblik, du holder op med at føle dig forfulgt, og begynder at spørge dig selv, hvem dit indeklemte raseri egentlig går ud over.

Eller hvis du drømmer om svigermors skarpe tunge og ikke for-står, hvad hun skal i din drøm, den heks - så find ud af, hvor din egen skarptandethed slår ned i hverdagen.

Opgaven er igen og igen selv at tage ansvaret for de løsslupne impulser, der anskueliggøres i drømme. Hvis ikke de hører dig selv til, hvor skulle de så komme fra ???

Drømme er så svære at tolke, fordi de bringer lige præcis det fortrængte frem i dagens lys. Hvad du overser om dagen, afrea-gerer du for fuld knald om natten. Hvor der er blinde pletter om dagen, søger drømmene at få dig til at se. Hvor du "sover" om dagen, prøver drømmene at få dig til at vågne. Hvor du til daglig holder den pæne facade, er der sprækker, hvor fæle trolde kigger frem i nattens drømme.

Hvem har lyst til at se det i øjnene ?

Hvad stiller man op med de konflikter, der er mellem dagligda-gens bevidste beslutninger og underbevidsthedens ikke mindre stærke krav og motiver..?

Først og fremmest: det er dig, der bestemmer.

Ved at bevidstgøre det ubevidste, bliver du herre i dit eget hus. Og du får mere energi til rådighed. Hunden i det hule træ sidder på et skrin fyldt med guldpenge.

Dernæst: Erfaringerne viser, at ved at rette opmærksomheden på ubevidste processer, tvangsprægede adfærdsmønstre, ubehagelige skygge-konflikter, ændrer de sig.

Den kollega, der altid bringer dig urimeligt i affekt, bliver din ven, når først du har lært at se bjælken i dit eget øje.

Ofrer man drømmene opmærksomhed, får man et værdifuldt udkast til forslag om ændringer. Den psykiske helhed, din personligheds kerne - SELVET om man vil - forsøger utrætteligt at få dig på din rette hylde.

At selvets dybe tragten så ofte strider mod EGO'ets mere kortsigtede egeninteresse, og de - næsten religiøse - konflikter, der kan opstå deraf, - er en anden historie... (Paulus, Romerbrevet 7: "Det gode som jeg vil, gør jeg ikke - det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg...")