Én af dem, der har beskæftiget sig seriøst med sagen, er den amerikanske psykolog David Ryback. Han dokumentetrer meget overbevisende, at der findes disse "synske drømme". Samt "tepatiske drømme": Dette fænomen, at man kan opleve, at man drømmer noget, der siden viser sig at foregå samtidigt men på mange kilometers (ofte tusindvis af kilometer)s afstand.
Han skriver bl.a. (David Ryback:
Når drømme går i opfyldelse. Lindhardt og Ringhof 1988).
ENSRETTET siger et trafikskilt på forsiden af et nummer af det videnskabelige magasin Discover, men pilen peger i begge retninger.
Det selvmodsigende skilt dramatiserer, hvad det respekterede blad anser for at være et teoretisk dilemma: I både Newtons og Einsteins universer flyder tiden både bagud til fortiden og fremad til fremtiden. Hvilket betyder, at vi alle skulle have erindringer om fremtiden. At vi ikke har det - og at fysikerneikke kan finde nogen tidspile, som ikke peger fremefter - er et af naturens grundlæggende mysterier.
Men Discovermilhave os undskyldt, når vi fastslår, at den forudsigende drøm er et dramatisk eksempel på en fremtidserindring, som videnskabsfolk anser for teoretisk mulig. Dr. Tony Rothman, der har skrevet Frontiers of Modern Physics
samt den provokerende artikel i Discover, fortsætter med at citere eksempler indsamlet af Oxford-fysikeren Roger Penrose, og d spænder fra kvantemekanik til termodvnamik. De viser tilfælde, hvor processerne skulle være reversible og tiden irrelevant, men hvor dette ikke holder stik. Rothman taler om subjektiv tid og cite-rer den hvide dronning fra Alice i Eventyrland, som siger: ,,Det er en dårlig hukommelse, der kun virker bagud".
Han afviser tanken om en tovejs-hukommelse med disse ord:
,,Måske vil de clairvoyante hævde, at de besidder en sådan evne. men hos os andre virker hukommelsen, hvis den da overhovedet gør det, bedrøveligvis - eller nådigt? - kun over for begivenheder, der allerede har fundet sted."
Rothman taler om clairvoyante, som var de en særlig og tvivlsom race. Jeg protesterer! Mine undersøgelser har vist, at en ud af to af os almindelige mennesker har haft en drøm, som blev til virkelighed, og det kan være i disse uforklarlige begivenheder, at perceptionen stemmer overens med den teoretiske mulighed for fremtids-erindring. (...)
I Fysikkens Tao skriver fysikeren Fritjof Capra om molekyleaktivitet: ..For enhver proces er der en tilsvarende proces. hvor tiden går den modsatte vej , og hvor partikler udskiftes med antipartikler ...
Alle partikel-interaktioner synes at vise en grundlæggende symmetri med hensvn til tidsretningen."
Tiden synes at kunne gå begge veje, være reversibel, på alle videnskabens områder undtagen det psykologiske: Vores opfattelse af livet. Menneskets særlige udrustning er sådan, at det kun kan fungere. når det oplever tiden som noget fremadskridende. Det er grundlaget for den vigtigste af de tillærte vaner: Årsag og virkning.
Uden denne et-vejs-tidspil ville mennesket være fortabt. Af den grund er det vigtigt. at det lærer at ignorere fremtids-erindring, information om fremtiden, der tilbagespejles. Børn har ligesom pigen i sporvognen (fra eksemplet ovenfor) ikke lært at se helt bort fra fremtids-erindring.
Undertiden - i ubevogtede øjeblikke under søvnen – slipper voksne også en tilbagekastning fra fremtiden ind i bevidstheden og betragter den som næsten virkelig.
Altså ligesom pigen, der blev overrasket under kørslen, drømmer børn og unge om ting, der er ukendte, og som de med deres uerfarenhed ikke forstår.
Endnu et eksempel:
En kold vinterdag i 1909 drømte en ung pige, at hun så en smuk ung kvinde med langt bølgende hår komme løbende barfodet hen over en eng og lige imod sig. I sin flagrende, hvide kjole lignede hun ,,en engel uden vinger".
Da pigen fortalte sin mor om den smukke drøm og den barfodede dame. var moderens kommentar, at det var for koldt på denne årstid til at løbe rundt uden sko på. (!)
Tre dage senere, da pigen sammen med moderen stod og ventede ved et stoppested, så hun op og sagde: ,,Der kommer min drøm!
Hun er virkelig." En ung barfodet kvinde med langt hår og flagrende hvid kjole kom løbende hen til dem. Hun spurgte pigen og hendes lror, om de kunne give hende husly, og de tog hende med hjem. Her fandt de ud af, at ,,englen" var en konfus patient, som var kommet på afveje fra et psykisk plejehjem. Fremtidserin-dringen om hendes tilsynekomst havde gjort stort indtryk på den sovende pige, som ikke havde nogen ide om, hvem englen var.
(...)"
Såvidt psykologen David Ryback. Han kaster sig altså ud i - mere eller mindre metafysiske - spekulationer om tidslommer og en eksisterende "fremtid", som ganske må ændre vores virkelighedsbillede, hvis det viser sig, at der er noget om det.
Det forekommer mig, at det derved bliver en lille smule uinteressant; jeg
kan ikke bruge sådanne antagelser til noget. Jeg kan ikke tage stilling til, om det har noget på sig - men for mig bekræfter det mig i, at svare:
Profetiske drømme findes - men der er ikke nogen, der kan give en forklaring på fænomenet !
- - [fortsættes...] P.V. |
Jung's personlighedsmodel