- Andre eksempler på fantasirejser
I.
Det er én af de første timer på højskolen. Adskillige elever har valgt faget psykologi, og man er blevet enige om, at drømmetydning er ét af de emner, der skal tages op. Én af eleverne, der åbenbart fra tidligere kender til fantasirejser, har nævnt at "det er så sjovt".
Efter den indledende samtale om faget og de emner, man kunne tage op i undervisningens forløb, spørger psykologilæreren nu, om deltagerne vil være med på et lille psykologisk eksperiment. Han fortæller lidt om, hvad det indebærer: At de skal ligge ned med lukkede øjne og arbejde med nogle forestillingsbilleder, ikke andet. Ingen af eleverne har nogen betænkeligheder ved det, hellere "en lille én på opleveren" end klasseundervisning med tekster og teorier.
Forinden - i introduktionen inden fagvalget - har psykologilæreren indskærpet, at hvis man har tendens til at blive lidt grænsepsykotisk ind imellem, er det nok en dårlig idé at beskæftige sig med det ubevidste - drømme, og den slags. Og at hvis man er én af dem, der har sådan en tendens, vil man givetvis selv være klar over det.
Under disse omstændigheder finder læreren det forsvarligt at lave en lille fantasirejse. Han opfordrer eleverne til at lægge sig ned, enten på det hårde gulv eller på bordene. Hvis nogle hellere vil sidde, er det også i orden, selv om det ikke er optimalt.
Til dem, der ligger på ryggen, siger han:
"Læg jer godt til rette med fødderne ved siden af hinanden, og armene ned langs siden. Vend håndfladerne opad, det skaber den bedste udgangsposition for afspænding af skulder og arme. - Tag nu et dybt åndedrag. - Formålet med det, jeg siger nu, er at vi skal opleve en dybere tilstand af afspænding og ro. Vi vil for at nå dette formål udnytte det mærkelige faktum, som man har konstateret i mange sammenhænge, at alene opmærksomhed på en enkelt del af kroppen får denne del til at slappe af. Mange af jer har prøvet teknikken til afspænding eller yoga eller før en sportspræstation. Vi gør det forholdsvis hurtigt. Prøv nu blot at koncentrere jeres opmærksomhed på jeres ben. Mærk fødderne - underbenene - knæene - lårene. Hele benet, fra det yderste af tåspidserne helt op til hofterne. Forestil jer, at benene bliver tunge. Og flyt nu opmærksomheden op til området omkring enden og hofterne. Mærk hvordan I ligger tungt ned i underlaget, også selv om det nok er lidt hårdt. Mærk ryggen. Mærk ryggens kontakt til underlaget. Mærk skuldrene. Overgangen fra skuldrene til armene. ..."
Som det fremgår, er læreren hermed i gang med en temmelig kort udgave af afspændingsfasen. Han lægger hovedvægten på at få introduceret denne teknik - og på at lade eleverne opleve, hvordan man kan flytte rundt på opmærksomheden og så-at-sige være herre over bevidstheden.
Som man så ofte gør, lader læreren opmærksomheden glide over til åndedrættet. Efter at eleverne har fokuseret på indånding og udånding et par gange, opfordrer læreren uden overgang rejsedeltagerne til at flytte opmærksomheden fra koncentrationen om åndedrættet til et indre forestillingsbillede:
"Prøv at se for jeres indre blik et solbeskinnet landskab. Det er sommer - og langt ude i horisonten får I øje på et træ. I beslutter jer for at se nærmere på netop dette træ. Langsomt nærmer I jer. Læg mærke til landskabet rundt omkring jer. Hvordan er vejen, I går på ? - På et tidspunkt kommer I hen i nærheden af træet, og I studerer det nærmere. Hvad er det for et træ? Er det stort eller lille? Står det alene? Har det stået der længe? - (Pause) - - Måske har træet en historie. Prøv om I kan fornemme træets fortid. Og prøv om I kan fornemme den stemning, der er omkring træet. Er det et sundt træ ? - (Længere pause).
Efter at I har lært træet at kende, gør I jer klar til at gå tilbage til udgangspunktet. Måske vinker I farvel til træet. I hvert fald flytter I opmærksomheden bort fra træet. Og nu ! - flytter I bevidstheden hen på kroppen, som den ligger her i klasselokalet. Vi kan jo gøre hvad vi vil med bevidstheden. - Vi flytter først opmærksomheden til åndedrættet, som på en måde danner bro mellem de indre forestillinger og den ydre verden ...."
(TEGNING: Et træ.)
DET SLANKE TRÆ. Ung højskoleelev på 21 år. Han har check på det; men måske er han noget reserveret over for sine kammerater. De siger om ham, at "han holder kortene tæt til kroppen"
Læreren får nu i et roligt tempo genetableret den normale klassesituation. Eleverne skal have lov at "vågne". Nogle af dem vågner måske meget langsomt, selv om det var en kort fantasirejse. Nogle er allerede i fuld gang med at kommentere "rejsen". Erfaringsmæssigt vil en del med triumf i stemmen fortælle, at de faldt i søvn. Med stolthed fortæller de, at det fik de i hvert fald ikke noget ud af. Nogle formulerer måske, at det var noget underligt noget. Ja, siger læreren tålmodigt. Han har hørt det mange gange. Det er helt i orden. Modstanden skal også have lov at være der. Interessen samler sig nu om det træ, som eleverne har stiftet bekendtskab med.
Læreren beder eleverne gå op, én efter én, og fortælle om det træ.
Hvad så med de enkelte, der ikke fangede et billede af et træ? De får besked på lynhurtigt ved et fingerknips fra læreren at se et træ for sig, og så beskrive det. Den første elev går op foran de andre. Læreren beder eleven sige "jeg" om det træ. Tale som om eleven selv er træet. Eleven skal så at sige lægge stemme til træet og fortælle dets historie. Det behøver ikke være særlig langt. Efter et par mislykkede forsøg fatter eleverne idéen.
Én efter én går de op. Læreren tager notater. For det er vigtige oplysninger, han får.
Der breder sig ofte en særlig stemning i lokalet, en fortrolig, koncentreret, oplevelsesmættet atmosfære. Det viser sig at være en god oplevelse at høre om de træer, og prøve at se billederne for sig - og måske at leve sig ind i, hvordan træerne har haft det.
(Tegning: Træ med knudrede rødder.... )
DET MÆRKELIGE TRÆ. 27-årig mand, præget af indre konflikter og et sårbart sind. Han har haft en forfærdelig barndom, været indlagt for en hash-psykose, men på højskolen har han det godt, om end han føler sig noget presset. Han er nok én af dem, man skal anbefale ikke at beskæftige sig med sin underbevidsthed, drømme, fantasirejser etc.
Efter runden melder spørgsmålet sig uvilkårligt: Hvorfor skulle vi lave det her? Hvad ville du med det ??
Læreren indleder en samtale om det ubevidste; vi kan konstatere, at disse indre billeder altså rent faktisk forefindes - og at det er muligt at få dem til at melde sig spontant. Undervisningen de næste timer skal handle om, hvad det egentlig indebærer, dette begreb: Det ubevidste. Hvad er det for en størrelse, der tilsyneladende lever sit eget liv, uerkendt af den daglige jeg-bevidsthed.
Læreren går derimod ikke nærmere ind på en tolkning af de enkelte træer. Konklusionerne overlader han til den enkelte. Det svæver lidt i luften - lige som når man har fået læst digte op. Enhver kan tolke dem som han vil, hvis han vil.
Hvad læreren ikke siger, er at han har fået et meget instruktivt første indtryk af den enkelte deltager på psykologiholdet. Som regel viser det sig at holde stik, når man lærer hinanden at kende. Der er de skæve træer, forblæste, ensomme vækster. De forpjuskede skæbner. Ligefrem forkrøblede træer. "Der er knuder i os" synes de at sige.
Og der er de unge, saftfyldte træer. Fulde af æterisk energi og vitalitet. Træer i blomstring. - Ofte kan man tydeligt se, hvem der er socialt indstillet og hvem der har tendens til at være énspændere. Står træet omgivet af andre træer? blev der spurgt. Nogle gange afspejler svaret, om den pågældende har været enebarn eller ej.
Man får et indtryk af, hvor ressourcerne på holdet ligger - og man aner, hvem der skal tages specielle hensyn til. Hvor man skal være varsom.
Somme tider lugter eleverne naturligvis "lunten". Hvis de insisterer på at tage det op til diskussion, fortæller man dem, hvad man rent faktisk tænker. At symboler kan tolkes, og at forestillingerne naturligvis siger noget om den person, der har dem. Uden at gå ind på de enkelte eksempler, står man ved, at formålet med eksperimentet også var at få et første indtryk af hinanden - en proces, der jo uafvendeligt vil fortsætte på hele højskoleopholdet. Men at kriterierne i dette førsteindtryk måske er nogle andre, end dem, vi sædvanligvis ser hinanden an efter ?
(Tegning:)
TRÆET DER STRITTER I ALLE RETNINGER. 3o-årig kvinde, der om sig selv mener, at hun er præget af manglende selvværd p. gr. a. et par dominerende familiemedlemmer - lige nu har hun svært ved at finde ud af, hvilken retning hendes liv skal tage.
(Tegning II:)
NATUREN BETYDER MEGET FOR MIG. Samme kvinde efter et halvt års højskoleophold. Hun er nu mere i harmoni med sig selv og har fundet en mere retning i sit liv. Desuden fortæller hun, at en tung byrde fornylig er blevet taget fra hendes skuldre.
II.
På kursus i drømmetydning.
Et ugekursus giver god lejlighed til at arbejde i dybden. Deltagerne har lært hinanden at kende. Værdien af at trænge ned i nattens præsentation af symboler er blevet demonstreret. Der er blevet grædt og der har været masser af latter. Man har oplevet, at drømmetydning rykker.
Men ingen træer vokser ind i himlen. Nogle drømme virker uforståelige, og selv om lederen forsøger forskellige indfaldsvinkler, indlevelse, symboltolkning, frie associationer og rollespil, er der drømme, der tydeligvis ikke har lukket sig op.
En 26-årig kvinde har gentagne gange haft drømme om sin mor. Nu er der en ny; moderen optræder dominerende som sædvanlig; i drømmen holder drømmeren sig for ørerne - det kan alle på holdet godt forstå. Den indre moraliserende og undertrykkende stemme, "mor-stemmen", skal kvinden ikke lytte til.
Men nu er det sådan, at hele problematikken med kvinders selvstændighedsproces i forhold til deres mødre er blevet endevendt. Den personlige historie er blevet fortalt. Den pågældende kvinde definerer sig som en fri og selvstændig kvinde; hun har taget opgøret med sin mor. Bl.a. omkring uddannelse. Moderen ville i sin tid have, at datteren skulle studere og tage en akademisk uddannelse, men datteren satte sin egen vilje igennem og blev sygeplejerske. Det nævner hun som et eksempel på, at hun er holdt op med at ligge under for den indre "mor-stemme".
Samtalen bevæger sig flere gange ind på dette emne. Lederen spørger den unge kvinde, hvordan hun egentlig har det med den uddannelse, hun har taget, og det job, som hun er begyndt på. Det viser sig, at tilværelsen som sygeplejerske med skiftende vagter og et autoritært hospitalsvæsen måske ikke er så tilfredsstillende som først antaget. Faktisk havde den unge kvinde lyst til at studere. Men impulsen til at begynde på et nyt studium havde hun længe skudt til side. Hun ville ikke lytte til den stemme.
Måske var det dét, som drømmen så handlede om ?
Man kunne jo antage, at drømmen gjorde opmærksom på, at drømmeren rent faktisk nægtede at lytte til en stemme indeni, alene af den grund at den talte med Mors stemme.
Heller ikke den antagelse vandt genklang. Når en drøm er tydet til-fredsstillende, kan man altid mærke det. Drømmeren har en aha-oplevelse og er som regel følelsesmæssigt ganske påvirket, når løsningen toner frem i horisonten. Drømmetyderen kan mærke det. Alle kan mærke det. Bingo!
Sådan var det ikke med denne drøm.
Situationen var ved at gå i baglås. Når man tyder drømme, må man indstille sig på lidt af hvert. Men kvinden ville tydeligvis gerne have løst problemet omkring et eventuelt karriereskifte.
Kursuslederen foreslår nu en fantasirejse. Det er med henblik på kvindens problem, men alle skal deltage. Det føles rigtigst, at det er en kollektiv proces. Alle forstår det.
Som indledning bliver kvinden spurgt, om hun har en form for læremester, et ideal eller et forbillede med hensyn til selvudvikling og dybe åndelige spørgsmål. Næ, det har hun ikke. Det er vel de færreste danskere, der har det.
-Om det var en idé at bruge Jesus? Næ, det føles ikke rigtigt, der klæber lidt for megen kirkelig salvelse til den skikkelse.
-Om kvinden er i stand til ud af fri fantasi at forestille sig en meget vis mand eller en meget vis kvinde? Det kan hun sagtens. Hun kan mærke, at det billede, der toner frem for hendes indre øje er meget tillidsvækkende.
Alle deltagerne på kurset bliver nu bedt om at lægge sig ned og gøre sig klar til en indre rejse. Lyset dæmpes, madrasserne ligger klar, de har været i brug adskillige gange undervejs.
Et kassettebånd med blid fløjtemusik og lyde fra naturen bliver sat på båndafspilleren. Lederen taler ind over de stemningsskabende toner. Han beder alle om at spænde af i alle muskler. At opleve legemsdel efter legemsdel som tunge og varme. At synke længere og længere ned i underlaget.... Og således videre.
Efter afspændingsfasen introducerer han et billede af en vej, der deler sig i to. Hver vej repræsenterer en fremtidsmulighed. For enden af hver vej ligger der et job, et kald, en karriere, en fremtid på arbejdsmarkedet.
Måske er der nogle af deltagerne der ser for sig ikke blot to, men tre veje - eller flere - at gå ? Accepter dette.
Nu toner en skikkelse frem ved denne korsvej. Den repræsentant for visdom og tillidsvækkende indsigt, som hver enkelt deltager på forhånd havde valgt, står nu ved vejen. Denne person er vejleder, vejviser.
Der er nu lejlighed til at stille det spørgsmål, der ligger én mest på sinde. Eller man kan se efter, om der bliver peget på én af de veje, der ligger foran.
Den 24-årige kvinde fik svar på sine spørgsmål. Efter fantasirejsen var hun ikke i tvivl. Hun så en mand for sig, fyldt med visdom og varme. Der var blev peget på en vej, hvor der for enden lå ét af landets universiteter.
Moderen spillede ikke nogen dominerende rolle i denne fantasirejse.
En temmelig éntydig følelse af ro og afklaring indfandt sig. Efter kurset tog den unge kvinde de første skridt til at indstille sit arbejde som sygeplejerske og finde den uddannelse, der lå nærmere ved hendes inderste kerne. Hende selv. Hun mødte bemærkelsesværdig ringe modstand fra sine omgivelser. Hun fandt sin vej.
III.
Også i andre situationer kan en hurtig - eller en grundig tilrettelagt - fantasirejse bruges til at få aktuelle spørgsmål besvaret. En fantasirejse kan skabe en kontakt til et lag i personligheden, som vi i sproget pejler os ind på med begrebet intuition. Svaret på et aktuelt spørgsmål kommer ikke fra terapeuten, men fra den enkelte selv. Ikke fra den rationelle del af hjernen, ikke fra logikken eller fra hensynet til gængse sandheder i det omgivende miljø. Men fra et sted tættere på sjælen.
Nærmere Selvet.
Tit ved vi ikke, hvad vi selv mener. Mange mennesker er dårlige til at mærke efter; måske har de som børn aldrig fået lov til at mærke sig selv. Moderen eller faderen har altid vidst bedst. Det er ikke altid nemt at føle, hvad man føler eller vide, hvad man mener.
Men Selvet ved det. I ethvert menneske ligger der en skjult indsigt. En skatkiste af viden. Jung taler om visdomslaget. Svaret er der.
En fantasirejse kan kalde dette svar frem til overfladen.
Tre træer
Disse tre tegninger er lavet af tre 14-årige fra samme miljø, samme skole. Én dreng har svære familiemæssige problemer og savner nok faste rammer. En andens forældre er ikke skilt, og han har det godt med sine rødder. Pigen er en glad pige med et godt hovede - men rødderne ? Spørger man forsigtigt om hendes baggrund i barndommen, er det ikke en rar histore, man får at høre.
IV.
På ét af Storkøbenhavns hospitaler er en laborant i gang med at tage et hjertekardiogram. Elektroderne er sat til; det virker lidt dramatisk med disse ledninger til håndled og fodled og hele rækken af elektroder langs ribbenet. På skærmen ved siden af patientens leje ses nu klart en kurve over hjerteslaget. Patienten er tydeligvis urolig. Det er let at forstå. Han har længe haft "vrøvl med hjertet", og nu kan han ikke ignorere det længere. Han skal gennem en serie undersøgelser, og ingen kan svare ham tilfredsstillende på alle hans mange spørgsmål. Han udtrykker sin nervøsitet, og laboranten tager hans hånd. Han knuger den, det virker som om det er det sidste halmstrå. Laboranten prøver at berolige ham, men hun kan jo se direkte på skærmen, at det ikke lykkes. Mandens uro ses som uregelmæssige svingninger på kurven. - Som et sidste middel griber hun til en teknik, som hun kender til, fordi hun kender til fantasirejser. Hun siger:
"Tag lige en dyb indånding. Og prøv engang at gøre dig lidt tungere, så du får fornemmelsen af at synke lidt længere ned på briksen. Hvis du gerne vil være lidt roligere, så kan du prøve at forestille dig, at det er sommer, og du er nede ved stranden. Prøv at se for dit indre blik, at du ligger dejligt tæt ved vandet og kan mærke solens varme og lyden af bølgerne. Det er som om du selv flyder lige så stille på det lave vand, bølgerne vugger dig blidt, og du kan mærke, hvordan solen har varmet vandet op. I det fjerne kan du se klitterne, der tegner sig mod himlen. Himlen er helt blå. Prøv at nyde den dybe blå farve. Prøv at se den for dig..."
Således taler laboranten til mandens fantasi. Da hun er kommet til dét med bølgerne og solen, kan hun se at kurven på skærmen ændrer sig. Udsvingene bliver jævne og ikke så urolige. Hun bliver ved med at tale lidt endnu, men hun ved, at nu kan de godt tage næste skridt i undersøgelserne.
Hun har direkte, mekanisk med et måleinstrument aflæst den afspændende effekt af den lille fantasirejse.
V.
Sommerfuglen og slangen.
De følgende to tegninger er fremstillet en aften efter et kursus i drømmearbejde. Terapeuten havde inviteret kursisterne på fantasirejse, hvor han blandt andet lagde op til at deltagerne skulle møde et dyr. En 45-årig fraskilt kvinde beretter, at hun har mødt en hel zoologisk have. Terapeuten insisterer på, at hun skal vælge ét af dyrene og fortælle om det.
(Tegning:
Sommerfuglen)
Efter at have overvundet sin modstand mod at skulle bruge sin tid og andres opmærksomhed på at tale om noget så mærkeligt som et indre billede, vælger kvinden sommerfuglen med de store vinger. Den er farverig og fylder godt. Mens kvinden fortæller om sommerfuglen, får hun en veloplagt følelse af, at hun kan mere end hun hidtil har troet. Hun kan godt "folde sig ud".
Alene dét, at hun overvinder sit ubehag ved at tale om sig selv i en gruppe af fremmede, er en befriende oplevelse.
Men samtidig går det op for hende, at en slange, som hun mødte på fantasirejsen, hører med. Det er simpelthen ikke rigtigt, hvis ikke slangen er med. Så hun fortæller om slangen. Den er led. Falsk, slimet og led. Men det er vigtigt at fortælle om slangen, fordi der er kraft og bevægelse forbundet med den. Og den repræsenterer en søgen.
Kvinden er i en vanskelig livssituation. Udefra betragtet er hun en kvinde, der "har styr på det hele". Men da hun møder op på kursus, er hun trist fordi hun har måttet indse, at forholdet til den nye kæreste er helt anderledes end hun havde håbet på. Og der er konflikter med datteren på 1o - med den deraf følgende utilstrækkelighedsfølelse.
Da kvinden er kommet i gang med at fortælle, opdager hun, at det gør hende godt at fortælle om kæmpesommerfuglen, der flyver med store vinger over søen; men det er også velgørende at fortælle om - og prøve at identificere sig med - slangen. Hun mærker en følelse af lettelse og livsappetit ved at se i øjnene, at hun også selv kan være falsk og led. Og hun føler sig også lettet over at opdage, at hun ikke møder fordømmelse, da hun fortæller om det.
Da hun kommer hjem efter den første aften, fremstiller hun to tegninger. Hun er naturligvis frustreret over, at hun ikke kan få det til at ligne de stærke billeder, hun så for sig i fantasirejsen. Men snart begynder tegningerne at leve deres eget liv. Der dukker elementer op, der påkalder sig opmærksomhed, og en proces går i gang.
Denne kvinde er ikke i tvivl om, at vandet i søen står for stilhed. Meditation. Kontemplation. Bænken står for hvile, ro og overblik; ren væren; det er faktisk en religiøs følelse, man får af at sidde på den bænk. "Det religiøse" bliver en åbning til en ny form for accept af de faktiske forhold. Træerne står for vækst og modning. Kvinden fortæller om en voldsom fascination af træernes rødder. Hvor er det godt at rødderne stikker dybt i jorden. Træerne har pondus på grund af deres alder. De står der i solens varme og gror. En befriende følelse af "sommerfugle-lethed" opstår i hende.
Hun laver derefter en tegning af den side af hende selv, der fylder hende med galde. Den "lede" side. Med stor energi tegner hun ilden over slangens hoved. Det er hendes indre vrede. Ja, hun er vred. Men samtidig er det den brændende tornebusk i ørkenen fra Det gamle Testamente - så der er noget næsten helligt ved brændende, lidenskabelig vrede.
(Tening:
Slangen)
Hun ser, hvordan den uforløste galde hærger. Træet på den anden tegning er udbrændt og goldt. Vreden og galden og den lede side hænger sammen med, at hun i den sidste tid ofte har mødt en lukket dør. Bogstaveligt og i overført betydning. Kæresten møder hende ikke med åbenhed. Døren kommer med på tegningen, hun gør sig overvejelser over, hvor meget den skal fylde. Men træet gør størst indtryk. Mens hun tegner, opdager hun, at der er græs ved rødderne, og enkelte friske skud. Og hun får lyst til at tegne flere.
Hvor der på den første tegning var en bænk til meditation og ro, er der nu en sten, solid og god at sidde på. Den repræsenterer det samme som bænken: stilhed, væren, ro.
Hvis hun har kontakt med den meditative ro, er hun ikke i tvivl om, at "vreden skal have lov at være der, hvis sommerfuglen skal folde vingerne ud".
Kvinden fortæller, at hun i dag, ti år efter, stadig har de to billeder fremme, hængende på væggen i fælles ramme til påmindelse og som kilde til kræfter i sin øjeblikkelige virkelighed. For "det var en enorm lettelse; en enorm hjælp i accepten af mig som mig".
VI.
En ung mand lider af angst. Angstanfald.
I flere år har han ikke kunnet leve en normal tilværelse, han vil helst ikke være alene, fordi disse forfærdelige angstanfald kan komme når som helst og hvor som helst. Han har været til psykolog, han har gransket sit indre, sin barndom, er der nogle traumer ? Han har gjort hvad han kunne for at bearbejde problemet. Han har lyttet til mange behjertede menneskers råd. Men angst har dette dæmoniske ved sig, at det kommer af tilsyneladende uransagelige grunde. Det er irrationelt. Den unge mand kender ikke til nogen dybe traumer fra sin barndom. Han er udefra betragtet ikke tilbøjelig til at lyve for sig selv. "Objektivt set" (hvornår er man objektiv?) er han "rent faktisk" (hvem kan dømme om hvad der er rent faktisk givet?) - ikke en personlighed, der er præget af mange fortrængninger. Men han har disse martrende angstanfald. En god bekendt har talt med ham om det ved flere lejligheder, og engang hvor de er på weekend sammen med flere venner, overmander angsten den unge mand igen.
Hans gode bekendt har hørt om en måde at behandle angsten på. Fordi ingen af dem ved, hvad de ellers skal gribe til, foreslår han nu at visualisere angsten. Hvordan ser den ud? Er den rund, trekantet eller firkantet? Hvilken farve har den? Hvor sidder den? - I starten af samtalen virker det absurd og umuligt at danne sig et billede af den.1o Men efter nogen insisteren hjælper det. Angsten er uformelig som en "nullermand", elliptisk i figuren og giftiggrøn. Den sidder i solar plexus og "hvis den fik lov, ville den brede sig op i brystet, omkring hjertet og op imod kravebenene". Men den får ikke lov; den unge mand holder den med sin bevidsthed og en masse muskelspændinger tilbage. Så den sidder i solar plexus området. Han bliver nu bedt om at forestille sig konturerne lidt skarpere. Kunne det flossede, uafgrænsede "nullermandsagtige" ikke få lidt skarpere konturer ?
-Hvordan det ?
-Ved at forestille dig det. Se det for dit indre blik.
-Jo. OK.
-Kunne du prøve at forestille dig, at du flytter den ellipseformede klump uden for legemet, hvor du måske bedre kan se den ?
Efter noget besvær lykkes det. Det lykkes også at gøre klumpen mindre. Det føles lindrende at se på angsten udefra. Det føles som et øjebliks aflastning at kunne tale om dens form og farve og eksperimentere med, hvad man eventuelt kunne tænke sig at gøre med den: dykke den ned i et bad med rensende vand, gennemlyse den med lægende lys, smide den ad helvede til, komme den i en affaldscontainer eller hvad ??
Det lykkes derimod ikke at få den til at tale. Forsøget lyder ellers som en god idé. Tænk, hvis man kunne have fået den giftiggrønne klump til at fortælle sin historie. Tænk hvis man kunne nå til, at den fortalte hvad den ville, og hvad den havde at sige. Men træerne vokser ikke altid ind i himlen.
Dette eksempel er ikke nogen solstrålehistorie. I det konkrete tilfælde løste det ikke problemet. Den unge mand blev ikke helbredt for sine angstanfald ved den lejlighed. I det videre forløb virkede det som om det alene var tiden, der efter nogle år bragte en løsning på problemet. Men i den pågældende situation bragte det et øjebliks lindring at visualisere angsten - og det blev en teknik som den unge mand senere benyttede sig af med et vist udbytte.
Det kunne også være en mulighed at forsøge at lave en tegning af et sådant problem. Man tegner måske sig selv, tegner problemet - i dette tilfælde angsten - og måske anbringer man det i kroppen, på det sted hvor det hører til. Så kan man eksperimentere med at lave nye tegninger; for eksempel en tegning hvor kroppen er for sig og problemet et andet sted på papiret.
Den menneskelige organisme besidder en bemærkelsesværdig evne til at danne indre billeder. Nogle gange - tit i fantasirejser - virker det som om de gestalter sig selv, uden jeg-bevidsthedens styrende vilje. Andre gange kan vi med vores bevidsthed og vores fantasi selv danne billederne. Ofte er vi styret, ganske ubevidst, i vores adfærd af gamle, veletablerede billeder. Men det er muligt med vores vilje at møblere om på forholdene i disse indre billeder.
De tilvejebragte billeder og symboler besidder en forløsende og forvandlende kraft.
VII.
En kontormand på ca. 3o år var blevet interesseret i psykologi og deltog i et kursus, hvor der blandt andet indgik fantasirejser. I én af disse blev deltagerne efter afspændingsfasen ført gennem en mørk skov og frem til et stort, uoverskueligt hus. Den væsentligste opgave var nu at udforske dette hus. - Huset med dets dunkle kroge er jo et oplagt symbol på jeg-strukturen, især hvis det er éns eget hjem. Hjemmet står for dét, vi kender godt og som vi identificerer os med. Men der er også rum, hvor vi sjældent kommer; og på en fantasirejse kan der nemt vente overraskelser, hemmelige kamre og deslige.
Huset afspejler bevidstheden. Og når opgaven består i at udforske nye sider af sig selv, kan det også være en god idé med et eventyragtigt hus ude i en skov. Det lægger op til, at den enkelte deltager får øje på nye sider af sig selv. Hvis man har lyst, kan man oven i købet specificere ud, hvilke områder af menneskelivet, man ønsker at udforske, ved at udnytte de enkelte rums symbolik. Kælderen rummer meget ubevidst stof, som er fortrængt. Køkkenet afspejler spisevaner og evnen til at tage næring til sig. Men det er også der, hvor "ilden brænder", komfuret der forvandler det rå til det kogte - et oplagt symbol på transformation, nutidens bedste bud på det alkymiske laboratorium. Og ovnen - hvad er det, den enkelte går og bager på? - Soveværelset repræsenterer for mange mennesker stedet, hvor seksualiteten varetages, og hvor de dermed forbundne problemstillinger udspiller sig. Toilettet er det sted, hvor vi skiller os af med (psykisk) affald, præget af mange tabuer osv.
"Du går først ind i entréen. Prøv at lægge mærke til, om det er let for dig at komme ind. Er der nogle barrierer? - - Du går nu ind i husets centrale rum. Se efter, hvordan ser der ud derinde. Er der noget du kender? Er der noget, der fanger din opmærksomhed? - - Efter nogen tid får du øje på en dør, du ikke før har lagt mærke til. Du går nu ind i det næste rum. - - Efter at du har udforsket dette rum, ser du, at der en lem i gulvet. Den fører vist ned i kælderen. Dér går du ned, og du udforsker de forskellige rum. - - Du går nu op igen. - - Du spørger dig selv, hvor du har lyst til at gå hen. Har du lyst til at kigge nærmere på køkkenet, på soveværelset, på badeværelset. - - Eller er der hemmelige rum, som du har lyst til at studere nærmere ? ...."
Den pågældende mands interesse blev vakt af køkkenet. Han fik en idé om, at der var noget der "brændte på". Og han fandt brød i ovnen. Det var ikke nogen behagelig oplevelse; det havde vist ligget der længe. Men det var alligevel disse brød, som interessen samlede sig om, da han skulle fortælle om udbyttet af fantasirejsen. Han kunne ikke se, hvad brødene havde at betyde.
De andre deltagere gav deres besyv med. :
-Det var da et positivt symbol!
-Brød i ovnen. Sig mig, er din kone gravid?
-Det kan også være noget religiøst, nadverens vin og brød - og Jesus, der siger om sig selv "Jeg er livets brød".
-Jeg tror snarere, det betyder næring.
Forslagene var mange, og lederen, der stod for fantasirejsen var lidt sen til at få stoppet de mange gode forslag; men de skulle standses. Disse forslag afspejlede jo de andre deltageres associationer. Hvis det havde været symboler i deres sind, ville tolkningerne kunne have haft relevans.
Men nu viste det sig, at den pågældende mand havde et ganske specielt forhold til brød. Han havde, før han fik sin kontoruddannelse, været bagerlærling. Og det havde ikke været nogen god oplevelse for ham; bagermesteren havde været dominerende og lunefuld, og der havde ikke været nogen god stemning på arbejdspladsen. Han havde spildt nogle vigtige år af sin ungdom på det sted, fortalte han. Men brødene - hvad symboliserede brødene for ham? Hvorfor skulle han konfronteres med disse brød i en ukendt ovn på et ukendt sted? Kontormanden nærede tydeligvis en vis modstand mod at begynde at overveje dette nærmere; men kursuslederen insisterede (på diplomatisk vis, naturligvis).
Manden mindedes så nogle ganske bestemte scener, hvor han var blevet ydmyget i forbindelse med rengøring af de store bageovne på sin arbejdsplads. Brødene fra fantasirejsen var for ham forbundet med følelse af nederlag. Ja, de var - viste den senere samtale om det - faktisk symbol på nederlagene i hans liv.
Dermed opstod spørgsmålet om, hvorfor han skulle konfronteres med brød på en fantasirejse, der gik ud på at udforske det ubevidste. Hvad var det ubevidste i mandens forhold til nederlagene i hans liv? Hvad var det, han fortrængte? - Det var måske ikke selve nederlagene; det var nok snarere hans manglende accept af, at vi alle lider nederlag. At opgaven er at se med overbærende øjne på dette; nederlagene i vores liv skal ikke have lov til at ødelægge følelsen af selvværd.
Samtalen om dette førte ind på emner, som man ikke kunne have forudset ved blot at tolke symbolet "brød i ovnen". Der er et personligt element i alle de billeder, vi oplever på en fantasirejse. Det må man ikke overse. Almene tolkninger er kun nyttige, hvis fantasirejsens leder eller gruppens øvrige deltagere vil have en idé om, i hvilken retning de skal spørge - hvilket område af livet, symbolerne kommenterer.
VIII.
Det sidste eksempel har mere anekdotens karakter.
Først i 8o'erne var Bodil Graae, som var medarbejder på radioens Program I, blevet interesseret i fantasirejser. Bodil Graae, den legendariske programvært fra Kulturredaktionen (hvem husker ikke "Familiespejlet" med Janne Houmann og Bodil Graae, der i 1956 og mange år frem blev sendt uge efter uge?) havde antennerne ude, og psykologiske emner var oppe i tiden. Rammerne for, hvad man kunne tillade sig, var videre end nu. I halvfjerdserne og i firserne var radioens kulturredaktionen et åbent og frisindet værksted for udvikling af kreative idéer.
Bodil Graae havde hørt om fantasirejser, og for nærmere at belyse fænomenet, inviterede hun forfatteren Jette Drewsen, journalisten Rie Osted og to andre personligheder fra den psykoterapeutiske underskov i det kulturelle landskab til at deltage i fire udsendelser med fantasirejser, arrangeret af forskellige "eksperter" inden for området. Det hele skulle sendes ud i æteren. En psykolog skulle overvåge hele foretagendet, vistnok for at være en slags sikkerhedsnet, "hvis der nu skulle ske noget". Han var synligt utilpas ved dét, han havde indladt sig på og tog mange forbehold, for at hans faglighed og saglighed ikke skulle kunne drages i tvivl. Han syntes, der var noget okkult over ikke alene fantasirejser, men jungiansk inspireret dybdepsykologi i det hele taget.
Bodil Graae mødte veloplagt op i studiet, bevæbnet med tæpper, puder, messinglysestager, røgelsespinde og stearinlys. Teknikeren var vant til lidt af hvert; han havde hjulpet med til at få studiet ryddet, så der var plads til at ligge på gulvet. - Der var nu det problem, at det er svært at radiotransmittere stilhed. Og der er unægtelig mange og lange pauser i enhver fantasirejse. Lytterne blev opfordret til at være med: Enhver kunne blot lægge sig ned på ryggen med et tæppe over sig. Problemet med stilheden blev løst ved at spille dæmpet New Age-afspændingsmusik i de pauser, der skulle åbne for fantasien.
Der lå vi så. På gulvet i studiet. I stearinlysenes skær. Programredaktøren deltog naturligvis også.
Den første fantasirejse førte os ind i en frodig villahave, en fredelig søndag eftermiddag. I den afslappede stemning på græsplænen bag hækkene var der en vidunderlig ro, og på dét sted blev der givet fri for fantasien. Den lange pause blev udfyldt af løsrevne toner og fuglefløjt fra båndet. - Denne første udsendelse gik ikke helt efter forventningerne; den kom vist til at virke temmelig mislykket. For uheldigvis var et parcelhuskvarter med dets ligusterhække og den indeklemte søndagsidyl for én af deltagerne det værste skrækscenarie, hun kunne forestille sig. Det bedre borgerskab og dets villahaver var for hende mere klaustrofobisk end et rædselskabinet. Så bearbejdelsesfasen efter fantasirejsen blev præget af hendes udmaling af den borgerlige familiestrukturs mareridt og barndommens kedsommelige søndage. Det fyldte meget, og udsendelsens egentlige emne blev trængt lidt i baggrunden.
Bedre gik det de næste gange. Lyttertallet var pænt. Der kom mange breve ind med rapporter om, hvad radiolytterne havde oplevet under seancen. Mange havde åbenbart fulgt opfordringen til at lægge sig ned foran radioapparatet.
Den nydelige psykolog fik efter tre gange forfald og lovede at sende en afløser. Et kendt navn - vedkommende valgte dog i sidste øjeblik at sende sin assistent. Således fik vi til den fjerde udsendelse en ung, klassisk freudiansk orienteret kvinde som supervisor.
Fantasirejsen førte os gennem dybe dale og mørke steder frem til uanede højder. Vi endte på et plateau, hvor der var vidt overblik. På dette sted havde jeg én af de mest værdiladede visioner, jeg på det tidspunkt nogensinde havde oplevet. Jeg så et kors, på en mærkelig måde smykket med ædelstene, og Jesus Kristus hang på korset. Ikke som et udtryk for lidelse, som så ofte ellers - men som et udtryk for ophøjet hellighed. Det var dybt bevægende.
Den freudianske psykolog havde nu ikke megen sans for det hellige. Det måtte være en kompensation for et mindreværdskompleks at drømme om en religiøs frelserskikkelse, sagde hun...!
Vi var nogle stykker, der var himmelfaldne. To teoridannelser tørnede sammen her. Freud og Jung. For en jungianer, dybt optaget af et helligt symbol, spontant opstået i en alvorlig fantasirejse, var det en stor kamel at sluge. At frelseren på korset skulle nedskrives til at være kompensation for en for lav selvfølelse !
Oplevelsen blev en bekræftelse af nødvendigheden af at supplere teorierne fra Freuds psykoanalyse med den mere religiøst åbne horisont som C. G. Jung repræsenterer. I Jungs dybdepsykologi opfattes religiøse symboler som afspejlinger af visdomslaget og vigtige arketypiske strukturer i det kollektivt ubevidste. Ofte er disse symboler stærkt energiladede, fordi de for den enkelte peger hen på personlighedens kerne: Selvet.
- Men naturligvis vil det til stadighed være et åbent spørgsmål, om oplevelsen blot var et kompensativt element hos en ung teolog med mindreværdskomplekser.. !
|
Kapitel 3.
- Kulisserne. Symbolerne.
Overalt i litteraturen, såvel om fantasirejser som om drømme, understreges det, at der ikke kan gives nogen universel nøgle til tolkning af symboler fra det ubevidste. Der gives ingen facitliste. Alle kendere ved det, alle kyndige understreger det.
Og læser man for eksempel den gamle Cyprianus' drømmebog fra for over 5oo år siden, vil man blive bekræftet i det absurde i at forsøge at opstille sådanne lister med tydninger pr. stikord. - Denne bog har stadig en bemærkelsesværdig udbredelse i den brede offentlighed - forstå det hvem der kan!
Ifølge den gamle "troldomsbog" betyder drømme om ild: Du vil modtage guld eller mange penge. Ser du i drømme en ligkiste, vil der komme bryllup i familien. Ser du et kors, vil du få godt arbejde osv. Bogen genoptrykkes stadig i vor tid, og som drømmetyder konfronteres man ind imellem med mennesker, der mener at drømme kan tydes på denne måde. For en nutidig bevidsthed forekommer det aldeles absurd: Det er svært at se andet end at Cyprianus er præget af den rene vilkårlighed. Så man bliver grundigt vaccineret for en eventuel tro på standardtydninger.
I al faglitteratur om emnet tages der forbehold. Man kan ikke opstille generelle regler for, hvordan symboler skal tydes. Symbolerne er personlige og kan kun tolkes af den enkelte deltager i fantasirejser.
I alle bøger understreges dette synspunkt (i denne bog er det uddybet i kapitel 6) - hvorefter forfatteren går over til at udlægge symboler, drømme og oplevelser fra fantasirejser, som om der var generelle retningslinjer! - Således også her.
Det er nemlig sådan, at symbolsproget i én eller anden forstand er et fælles sprog. Vi forstår hinanden, når vi udtrykker os i metaforer. Forfattere anvender symboler i deres litterære værker (for eksempel gengives ofte nogle drømme, som hovedpersonen på et afgørende tidspunkt har) - velsagtens i forventning om at blive forstået; eller i det mindste fortolket. Vi har alle en intuitiv opfattelse af, hvad det betyder hvis man ser et billede af en mørkklædt mand med sort maske for øjnene og en stavlygte i hånden. Det er en tyv. Og drømmer en person om en sådan mistænkelig personage, vil det ikke være svært at opnå enighed om, at det givetvis handler om en ubevidst impuls (i drømmeren selv!) til at gøre noget "forbudt", til at overtræde skrevne eller uskrevne love, kort sagt - med Jungs begreb - en skygge (se nærmere om dette begreb i kapitel 5).
Hvis ikke symboler var et forholdsvis fælles sprog, ville vi ikke kunne kommunikere med hinanden. Der var ingen muligheder for at forstå hinanden.
Og det viser sig da også i praksis, at der i de billeder, der spontant melder sig under en fantasirejse, er en form for fælles sprog. Især de "kulisser", som fantasirejsen foregår i, kan tolkes på et alment grundlag.11 Det er jo også lige præcis det, som forudsættes, når fantasirejsernes leder tilrettelægger gangen i fantasirejserne. Der er forskel på, om deltagerne skal ledes ned i den uhyggelige kælder i et hus med mange kroge, eller om de skal ledes frem til en helligdom på et højt bjerg. Rejselederen ved det, deltagerne fornemmer det.
Det ubevidste ytrer sig i et metafor-sprog - og dette sprog kan anvendes af alle. Enhver lyriklæser ved det.
I det følgende skal der gives et par eksempler på, hvordan man kan "tænke symbolsk".
Lys og mørke.
Den grundlæggende sondring, som vi arbejder med i fantasirejser, er skellet mellem det bevidste (den vågne, dagklare jeg-bevidsthed) på den ene side og på den anden side det ubevidste (underbevidsthedens mørke natside). Allerede nu har metafor-sproget taget sin begyndelse: Sondringen mellem dag og nat. Og sondringen mellem lys og mørke. Symboler for bevidsthed og manglende bevidsthed, vågenhed og søvn. Når mørket falder på i fantasirejserne, er vi ved at være fremme ved de områder som er rejsens mål. Grænsen til det ubevidste er ofte markeret ved tusmørke.
Huset.
Skellet mellem bevidst og ubevidst udtrykkes også i overgangen fra dagligstuen i et hus til dets kælder - eller til andre dele af huset, hvor vi sjældent kommer; for eksempel loftet (vi kan have "rotter på loftet"). Muligvis opdager man et hemmeligt rum - som Tornerose der går rundt i slottet en aften, forældrene ikke er hjemme, og der finder et kammer, hun ikke før har været inde i.
Huset er jeg'ets hus. Og det skulle gerne være et hjem. Man må lære huset at kende med alle dets skumle kroge, for at der kan indfinde sig den vigtige følelse af hjemlighed.
Havet.
På samme måde udspiller strukturen med bevidst og ubevidst sig omkring havet. En båd, der sejler på havet repræsenterer det kendte. Hvis det er en skrøbelig plimsoller, der kastes hid og did på høje bølger, er jeg'et sikkert skrøbeligt og står i fare for at blive overskyllet af ubevidst indhold. (Måske er det i et sådant tilfælde en dårlig idé overhovedet at gå videre i fantasirejsen - beskæftigelsen med dybdepsykologi og det ubevidste forudsætter jo sunde og stabile grænser og forsvarsmekanismer omkring et individ. Dette kan afspejles i, at båden er en solid skude, der kan klare bølgegang...) - Vandoverfladen repræsenterer netop grænsen mellem bevidst og ubevidst. At fiske er at hente ubevidst materiale op til bevidsthedens klare lys. At dykke er at udforske det ubevidstes dyb. Og fisken er som regel et symbol på Selvet. Hvad skulle det ellers være, vi søger derude på livets hav, med dets farefulde bølgegang, hvor vi prøver at holde os oven vande, så vi ikke forsvinder ned i dybet?
Rejsen og hjemkomsten.
At begive sig ud til fjerne lande er naturligvis på samme måde en illustration af mødet med det ukendte i individets egen psyke. Sondringen mellem bevidst og ubevidst afspejler sig i sondringen mellem det hjemlige og det fremmede. I megen litteratur er formålet med rejsen netop at lære og udvikle sig og derefter at komme hjem. Først går man så grueligt ondt igennem, så finder mig sig selv. Rejsen afspejler individuation - processen frem mod at blive "et helt menneske", et Selv, som Kierkegaard og Jung udtrykker det.
At komme hjem er et stærkt og bevægende tema i mange historier. Og i mange fantasirejser. At komme til sig selv. At få svar på sin søgen. At få bygget sit hus. Det er naturligvis målet, og det kan være vigtigt at indskærpe det. I den dybdepsykologiske proces er formålet jo ikke at fortabe sig ud i det ubevidste, i okkultisme og verdensfjerne problemstillinger. Formålet er at udvide jeg'ets horisont, så jeg'et ikke handler snæversynet og egoistisk, hæmmet og neurotisk tvangsmæssigt, men hviler naturligt som midtpunkt i en større helhed, Selvet.
Der findes en gammel legende om jøden Eisyc, der boede i et lille hus på landet uden for Prag. En nat drømte han, at han fandt en skat under en bro i Krachow. Nu er der langt til Krachow; det er en lang rejse for en fattig mand. Men Eisyc var ikke hvem-som-helst. Han var en søgende sjæl, og han ville godt tage sine drømme alvorligt. Så han begav sig ud i rejsens strabadser. En regnfuld aften kom han til Krachow og han fandt den bro, han havde set i sine drømme. Men netop da blev han råbt an af en vægter.
-Hvad vil du her, spurgte vægteren mistænksomt.
Eisyc fortalt nu sin historie, om hvordan han i drømme havde set, at der var en skat under broen i Krachow.
-Hvor kan du være så dum, sagde vægteren. -Det nytter ikke at rejse ud; så kunne jeg lige så godt have begivet mig langt af sted til et lille hus nær Prag. For jeg har drømt, at der var en skatkiste gravet ned under komfuret i sådan et lille fattigt hus.
Eisyc vendte nu hjem, gravede under komfuret i sit eget hus og fandt skatten. Resten af sine dage levede han som en anset og velhavende mand. Han vidste fra nu af, at det ikke er ude i det fremmede, man finder lykken. Men at man somme tider må rejse langt bort fra sit hjem for at finde ud af, at det er ved arnen derhjemme, man finder lykken.
Skatten.
Hvor mange eventyr er der dog ikke fortalt om en ung og endnu ufærdig person, der drager ud i verden for at finde en skat.
Skatten er ganske oplagt et arketypisk symbol. Så mange skatkister findes der givetvis ikke i den ydre verden, den såkaldt "virkelige verden". Og så besat af guldpenge har man ikke været i forgangne tider. Det er som symbol at skatkisten udøver sin dragende magt. Fascinationen stammer netop fra, at det er et symbol. Rigdommen ligger i det ubevidste.
Helt naturligt tilrettelægges mange fantasirejser da også i eventyrenes kulisser: Man kommer til et bjerg, kæmper med en drage (skyggen), bliver vist videre frem ad vejen af en ukendt hjælper (visdommen), og endelig er man fremme ved et slot (Selvet), hvor der er gemt en skat, som blot venter på at blive hentet.
Transportmidler.
Undervejs på rejsen kan det være nyttigt at være opmærksom på, hvilke transportmidler, den enkelte benytter. I indledningen til kapitel 6 vil vi møde en kvinde, der i fantasirejse efter fantasirejse altid blev transporteret i en bus. Transport og rejser består i, at man kommer fra en position til en anden position; det vil sige: ændringer. Man bevæger sig fra et standpunkt til et andet, man ændrer sig. Det kan være for ensomt og langsommeligt altid at gå vejen til fods. Der er cykler, biler, ski, sejlskibe og fly. De kan hjælpe én med at få flyttet på al den bagage, man slæber med. Fortidens bagage.
Nogle af transportmidlerne er kollektive transportmidler, dvs. udviklingen foregår nok bedst i en gruppe, i fællesskab med andre.
Mange gange kan det være nyttigt at spørge sig: hvem sidder ved rattet? Hvem styrer processen - er den styret af bevidste valg (personen selv sidder bag rattet) eller lader man gamle mønstre fra barndommen eller rutinemæssige fordomme styre ganske ubevidst?
Hvis rejsen foregår i et skib med vind i sejlene, bliver det nok en udbytterig færd; for man kan så trække på en kraft, der ligger langt uden for det individuelle, en kosmisk naturkraft, der udspringer af luftelementet, det himmelske, ånden, det overjordiske - alt dét som vind nu plejer at symbolisere.
De fire elementer.
Jorden, vandet, ilden og luften. Det er noget af det mest grundlæggende i de omgivelser, der danner rammen for vores liv. Det er vel ikke mærkeligt, at disse elementer igen og igen anvendes, når kroppen eller sindet "ytrer sig". Psyken "taler" symbol-sprog, og vi kan især lære meget om dette sprog, hvis vi gennem længere tid følger et menneskes udvikling i drømme.
Hvis man ser på et stort materiale fra mange menneskers drømme, vil der tydeligvis være en tendens til at konfrontere alle fire elementer. Jorden er den faste grund under fødderne. Det er ikke godt at svæve med hovedet oppe i skyerne, så kontakten med realiteternes verden, rødderne og basis, svigter. Hvis folk mangler jordforbindelse, vil de igen og igen blive mødt med billeder fra det ubevidste, der trækker nedad. Fly, der falder ned. Solide sko. Tunge sten. - Omvendt er det heller ikke psykisk sundt at være for firkantet, for ufleksibel. Så har man jord i hovedet, som en stående vending så anskueligt udtrykker det. Hvis man er alt for optaget af det materielle, er der fare for at gå i stå. "Jordiske glæder" er en velsignelse, men det kan også blive for meget. "Ved jorden at blive, det tjener os bedst" - hvor tit er det ikke blevet sagt, når unge mennesker møder op med deres højtflyvende planer.
Det er godt at være jorden tro og kunne stå fast, men hvis det bliver til ufleksibel stædighed og materialisme, søger det ubevidste kompensation. På fantasirejser og i drømme vil man møde fremspringende kilder, jord gennemvædet med vand, mudder, regn, svømmebassiner. Og is, der smelter. Vandet repræsenterer det strømmende, det livgivende, følelserne. Vi dør, hvis vi følelsesmæssigt tørrer ud. Tårerne strømmer, når vi bevæges; sveden springer, når vi udfolder os. Og når vi skal have fest, må der "hældes flydende varer på". Det er ganske vist ikke vand, der skal til; men i symbolsproget er vand i familie med vin. Det står for følelser og livlighed, fest og lyst. Hvis man drømmer, at man springer ud i et svømmebassin uden vand i, bliver man nok nødt til at spørge sig selv, om der er tilstrækkeligt med fest, glæde, seksualitet, følelser og i det hele taget lyst i éns tilværelse.
Det er vigtigt at kunne feste og glæde sig. Men det er også vigtigt at kunne brænde for noget. Ikke blot dalre deruda', men kunne kæmpe og sætte sin vilje igennem. Ilden står for lidenskab og vrede. Man kan eksplodere; og nogle gange er det godt, hvis man brænder for en sag. Det er et sundhedstegn, hvis man kan udtrykke sin vrede, dér hvor den hører til. Hvis man er en ildsjæl. Hvis man vil være et menneske med glød. Ilden er et mangetydigt symbol, rensende, varmende, transformerende, men også hærgende og ukontrollabel.
I denne kortfattede gennemgang af elementernes symbolik nærmer vi os mere og mere himlen. Det høje. De højere luftlag. Som nævnt før er det ikke godt at miste jordforbindelsen, så idéerne svæver i den fri luft. Det er bedst at have fødderne på jorden og hovedet i himlen. Luft står for det letbevægelige, frihed (som en fugl, der ikke er i bur, men flyver) og tit også for det religiøse. De højere følelser. Kærlighed i ordets allerædleste forstand, kærlighed fra hjertet. Vinden er et gammelt symbol for ånd. Vi er oppe i de højere luftlag nu; men faktisk har mange mennesker problemer, fordi de bærer en uforløst religiøs længsel i sig. De har et religiøst behov, men det er tit fuldstændig overset, ubevidst, negligeret. I en kultur som vores ofrer et gennemsnitligt menneske ikke megen opmærksomhed på dets egne kunstneriske eller spirituelle behov. Der er tit ingen kontakt til sjælen og dens behov - behovet for mening og trangen til ærefrygt og udtryk for taknemmelighed over tilværelsens underfulde generøsitet. Det er reelle behov. For livet er helligt. Og hvis disse behov forbliver uforløst, vil man igen og igen møde billeder fra det ubevidste, der viser hen til dette uudviklede og uudnyttede område i psyken. Billeder af luft, blæst, skyer, flyvning, himmel, frie fugle der flyver.
Planter og dyr.
Mange fantasirejser fører gennem ørkenen frem til en dejlig oase. Vi kender til, hvordan livet kan være en ørkenvandring, og oasen er det sted, hvor der er livgivende vand. Det har vi fortolket i det forgående. Men det er også det sted, hvor grønne vækster gror. Planter og andre vækster er tit symbol på netop det organiske i mennesket. En levende menneskekrop er noget ganske andet end et lig. Hvad er forskellen? I psykoterapeutiske sammenhænge taler man nogle gange om det æteriske. Kvaliteten af liv og trivsel, som mennesker har fælles med planterne. Blomster, træer og andre former for vækst i naturen skal nok tolkes i den retning. Også hvis man har problemer med helbredet: hvis blomsterne visner, grenene er tørre, rødderne er syge. Hvis der ikke sættes frugt.
Ligesom vi mennesker har den æteriske kvalitet fælles med planterne, har vi det instinktive, drifterne, tilfælles med dyrene. Symbolikken omkring dyr udgør et bredt og broget spektrum. Naturligvis er der forskel på, om vi i fantasirejser møder heste og andre tunge arbejdsdyr med god jordforbindelse eller om vi møder fisk, der svømmer i havets vand. Det gør forskel om man møder en slange eller en eller en ørn i sin fantasirejse. Men en god tommelfingerregel er det, at dyrene repræsenterer driftslivet. Mennesket er ikke nogen abekat - som Grundtvig gjorde opmærksom på. Mennesket er et guddommeligt eksperiment af støv og ånd. Javist - men mennesket er også en abekat. Væsentlige sider af vores liv styres af drifter, af "det dyriske" i os. Det instinktive.
Men mennesket lever i en civilisation; dets omgivelser er præget af utallige menneskeskabte ting. Hvad har den menneskelige tanke dog ikke udviklet: Maskiner, computere, samlebånd, kontorlandskaber. En hovedregel ved fortolkningen af sådanne fænomener kunne være, at sådanne menneskeskabte genstande i modsætning til naturens organiske vækster netop repræsenterer det område, hvor mennesket er forskellig fra dyrene og planterne. Mennesket kan tænke. Mennesket har evnen træffe beslutninger. Mennesket kan opføre sig civiliseret. Mennesket har kultur. Det kan træffe valg. Erfaringsmæssigt er kontormaskiner og kontorlandskaber typiske symboler for den mentale aktivitet, tankerne, idéerne, samfundets normer og faste rutiner. Alt det der foregår oppe i hovedet. Moralen, på godt og ondt.
Grænsedragerne.
Moralen trækker grænser og holder os i ave. Et oplagt symbol på det, som Freud kalder overjeg'et, er politibetjente, dommere og andre former for offentlighedens repræsentanter. Uniformerede grænsevagter og censorer repræsenterer naturligvis vores indre grænsedragere. Vore hæmninger og hvad der ellers holder os tilbage. Den indre løftede pegefinger, som repræsenterer fars og mors formanende stemme, som vi stadig bærer rundt på, nu som indre stemmer.
De fleste mennesker kender moralens og samvittighedens stemme alt for godt. Men for nogle mennesker er det ganske ubevidst, hvor meget de er styret af disse indre stemmer. De aner ikke, hvor meget den indre løftede pegefinger stadig styrer deres valg og gør deres adfærd tvangsmæssig. Især sådanne mennesker vil på fantasirejser igen og igen støde ind i de officielle grænsedragere, fangevogtere og censorer.
De overnaturlige.
Men i det ubevidste er der jo også adskillige uudnyttede hjælpere. Et menneske rummer mange positive kræfter, som det ikke kender til. For eksempel legemets egen iboende evne til at helbrede sig selv. Sårene bliver helet, immunsystemet træder i kraft, når der er brug for det. Og ligeså på det psykiske område. Psyken rummer en dyb viden om, hvad der er godt for helheden. Psyken kender vejen frem, vejen mod sundhed og helhed. Vi har vores intuition og vores kunstneriske evner, vores kreativitet; men mange kender disse skabende sider alt for dårligt. De udnytter ikke deres egne ressourcer, deres egen indre skatkiste fra visdomslaget. I fantasirejser og i drømme optræder der tit engle, troldmænd og andre overnaturlige væsner i rollen som rådgivere og hjælpere. Det er et udtryk for, hvor ukendte disse sider af den psykiske udrustning er for det bevidste jeg. De optræder som overnaturlige. Det betyder vel lige præcis, at de ligger ud over den daglige jeg-bevidstheds horisont. Den gode fe, skytsengelen, vismanden.
Fantasirejserne repræsenterer en god mulighed for at møde alle disse sider i os selv - hvis vi kan tolke symbolerne.
Det skal gentages, og det skal indskærpes, at symbolerne er vores egne og at kun den enkelte kan tolke sine egne symboler. Vi har forskellige projektioner, og forskellig baggrund. Symbolerne betyder noget forskelligt for forskellige mennesker, og det skal respekteres. Men det rokker ikke ved, at de almindeligste symboler - såsom naturelementer og skikkelser, der indtager veldefinerede samfundsroller - er almene. De kan tolkes ind i en fælles referenceramme, der gennemsyrer vort sprog og vor kultur. Ja, ofte går symbolerne dybere end de kulturelle forskelle; de er i dybeste forstand fællesmenneskelige. Og kan derfor tolkes og forstås i fællesskab.
Cyprianus' trolddomsbog er forældet. Men det ændrer ikke ved den erfaring, at det stadig giver mening at tolke mange symboler ud fra en almen fornemmelse. Folk der tilrettelægger fantasirejser, kan slet ikke slippe for at gøre sig klart, hvilke kulisser de opstiller, og hvilke dele af det psykiske landskab de bevæger sig ned i.
Ovenstående kortfattede gennemgang af de almindeligste symboler skulle illustrere dette.
...
|
|
